Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Legetøjsbranchen sælger legetøj med sundhedsskadelige stoffer til børn. Det vil regeringen nu gøre noget ved. (arkivfoto)
Foto: Finn Frandsen

Legetøjsbranchen sælger legetøj med sundhedsskadelige stoffer til børn. Det vil regeringen nu gøre noget ved. (arkivfoto)

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sælgere af kemilegetøj skal nemmere kunne straffes

Regeringen vil øge straffen for at sælge legetøj, der er farligt eller indeholder ulovlige kemiske stoffer.

Forbrugerkemi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen tager nu konsekvensen af de seneste sager om legetøj, der har vist sig at indeholde giftige stoffer.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) vil gøre det lettere at komme efter de butikker og grossister, der sælger farligt legetøj.

Tidligere kunne man kun blive straffet, hvis man var klar over, at man solgte ulovligt legetøj.

Fra og med juli næste år skal det være sådan, at man kan blive politianmeldt, selv om man ikke har vidst, at der var tale om varer med indhold af skadelige stoffer.

»Fremover skal vi også kunne straffe de virksomheder, der sløser med sikkerheden«.

»På den måde bliver virksomhederne i højere grad stillet til ansvar for, hvad de sælger«, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Erhvervsminister: Virksomheder vil stramme op

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har en forventning om, at de nye regler vil få importørerne og legetøjskæderne til at stramme op.

»Jeg tror på, at det vil få de virksomheder, som måske ikke var så grundige før, til at blive endnu mere bevidste om reglerne«, siger han.

Skærpelsen er blandt andet foranlediget af historier om, hvordan der i Danmark er blevet solgt squishies og slim, der indeholdt ulovlige stoffer.

Senere onsdag er miljøministeren indkaldt til åbent samråd for at forklare, hvordan han vil hjælpe forbrugerne med at undgå at købe legetøj med skadelige kemikalier.

Christian Rabjerg Madsen, der er miljøordfører for Socialdemokratiet, erklærer sig tilfreds med, at ministeren har reageret på de aktuelle sager.

Men han mener ikke, at indsatsen mod de farlige stoffer skal stoppe her, og derfor vil han på samrådet forhøre sig om mulighederne for at indføre varedeklarationer på legetøj.

»Vi har varedeklarationer på rengøringsmidler og kosmetik. Den praksis bør også gælde for legetøj, så det bliver nemmere for forhandlerne at stille krav til producenterne«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden