Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN

KOSTVANER. Finansminister Lars Løkke Rasmussen fortæller om sin kamp for at holde en sund kost trods fristelser som småkager og chokolade.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundere finansminister

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan blive fristet til at spise usundt. Nu sørger han for at låse chokoladeskildpadderne inde i et skab.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag tænker Løkke Rasmussen mere over, hvad han spiser, end han har gjort.

For nogle år siden måtte han erkende, at lange arbejdsdage og møder med kage og kaffe sætter sine spor på sidebenene.

»Da jeg havde været sundhedsminister i et år, havde jeg taget 6 kg på bare af at sidde på bagsædet af en bil og af at spise kage til møderne. Jeg havde for meget arbejde og for lidt fysik aktivitet. Jeg har aldrig følt, at fordi jeg var sundhedsminister, skulle jeg se ud på en bestemt måde. Men efter et år kunne jeg bare kigge i spejlet og tænke, at af hensyn til mig selv var der nogle ting, jeg blev nødt til at lave om«.

Hvad var det?
»Primært den fysiske aktivitet. Jeg begyndte at løbe, men det kom for alvor i gang, da jeg begyndte at cykle. Cykling har jeg fundet meget glæde ved. Hvis man får rørt sig og svedt rigtig igennem, får man mere energi. Jeg er typen, som – hvis jeg kigger på en småkage – tager to gange dens vægt på. Men fordi jeg siden har dyrket meget motion – også mere end man kan se på mig – sætter det sig ikke så tungt«.

Hvad med kosten?
»Jeg har forsøgt at lave mine rutiner om. Før i tiden kunne jeg godt komme igennem en hel dag uden rigtig mad. Når jeg arbejdede meget, blev det forjaget og tilfældigt, hvad jeg spiste. Hvis jeg sad til et møde, og der var drømmekage, spiste jeg drømmekage. Til gengæld var jeg meget sulten om aftenen, hvor jeg spiste for sent og for meget. Nu får jeg frokost hver dag. Hvis jeg ikke når til frokost, har jeg lavet en rutine, så der bliver stillet noget til side til mig. Det hjælper. Desuden har jeg fået rimeligt styr på at få morgenmad, som det også kunne knibe med tidligere«.

Herudover har den konservative finansminister fået chokoladeskildpadderne låst inde.

»Finansministeriet har de her berømte slikskåle med Toms skildpadder. Dem har jeg sørget for er blevet låst inde i et skab. Man må være ærlig med sig selv, og jeg har simpelthen ikke selvdisciplin til at lade være med at spise dem. Hvis jeg er til fire møder i løbet af en dag og dykker ned i slikskålen til hvert møde, bliver det meget. Nu hiver vi dem kun frem, hvis det er rigtig sene møder«.

Jeg har hørt fra din pressekvinde, at du ikke selv har nøglen til slikskabet?
»Nej, men det er ikke, fordi jeg ikke må vide, hvor den er. Jeg kan godt lade det være i fred. Det interesserer mig ikke, hvis det ikke er der. Men jeg har det sådan, at hvis jeg åbner en pose Matadormix på bagsædet af min bil, har jeg svært ved at lade være med at spise det«.
Hvad gør du for at spise sundt?

»Jeg forsøger altid at have frugt derhjemme, også af hensyn til ungerne. Madvanerne derhjemme sætter sig mere hos mine børn end hos mig selv. For når jeg har travlt i hverdagen, indgår jeg ikke i kostplanen. Men hvis unger skal have et mellemmåltid, er det bedre, at der står æbler, end at de tager et køleskabsraid. Jeg forsøger som alle andre at spise fornuftigt. Jeg har for mange år siden droppet smør på brødet og sørget for at få grønt til aftensmad. Og jeg har altid vand i køleskabet, så man ikke føler sig fristet til at kaste sig over juice eller sodavand«.

Spiser du meget kød?
»Jeg kan godt lide kød. Jeg plejer lave mad et par gange om ugen. Der kan jeg godt lide at lave wokmad. Hvis man selv skal dosere på tallerkenen, kommer kødet let til at fylde meget. Men hvis man laver en sammenkogt ret, falder det nemmere at få det grønne til at fylde«.

Hvor meget tænker du over at spise sundt?
»Jeg tænker mere over, at jeg skal huske at holde mig fysisk aktiv, også fordi jeg har haft gode oplevelser med det, siden jeg startede med at cykle. Engang førte jeg statistik på, hvor meget jeg cyklede, og der kunne jeg godt komme op på 40 minutters motion om dagen. Jeg havde en fantastisk oplevelse med, at jeg kunne holde min vægt og samtidig have frihedsgrader i forhold til at spise, hvor jeg slap for at tænke, at jeg kun skulle øse én gang op på tallerkenen«.

Men kostvanerne kan godt blive endnu bedre, mener Lars Løkke Rasmussen.

»Der er stadig rum for forbedring. Primært i forhold til at spise regelmæssigt. Hånden på hjertet; for få år siden var der masser af dage, hvor jeg fik ét stort måltid på en dag, og resten var lidt tilfældigt. Det har jeg fået løftet, så jeg spiser morgen, frokost og aften. Men jeg kunne godt spise mere frugt som mellemmåltider«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden