0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Farvel til fast job – goddag til tomrum

At kalde Henrik Schütze amatørkunstner, ville være forkert, men han er heller ikke så etableret, at han kan leve trygt af sine billeder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

Processen er vigtig for Henrik Schütze, som modsat de fleste gerne deler og diskuterer det skabende forløb foran lærredet med forbipasserende.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han er uddannet skolelærer og har i mange år undervist i billedsprog, men han havde ikke lyst til at vente til pensionsalderen med at leve livet uden jobmæssige kompromiser, så i sommer holdt han op som lektor på Københavns Pædagogseminarium.

Hvor ofte:
»Jeg har malet næsten hele mit liv, men nu, hvor jeg har taget springet ud i tomheden og frit kan disponere over min tid, gør jeg det hver dag. Jeg har gode forhold, for jeg bor i en gammel gård på Christiania med et flot atelier«.

Materialer:
»Jeg maler primært med olie, men der er kommet nogle gode akrylfarver, som bl.a. er oplagte, når man rejser. De kan være i en lille rygsæk og er enestående lette at have med at gøre«.

Tilgang:
»Som ung vil man jo gerne finde et område, hvor man kan præstere noget. Jeg var ikke så god til at spille venstre wing og havde det heller ikke let med guitaren, men jeg fandt min niche som tegner. Jeg var f.eks. meget dygtig til at fokusere på afstande. Siden har det udviklet sig bredt, og i dag bruger jeg både billedsproget politisk og humanistisk«.

Udadtil:
»Jeg er en af dem, der synes, processen er vigtig, så jeg har sat et ’kig ind’-skilt udenfor. Selvfølgelig fjerner jeg det, hvis jeg har behov for at være helt i mit indre, men jeg mener ikke, den kunstneriske proces nødvendigvis skal være individuel. Det kan være en kæmpe gave at lade andres øjne være med, for tit sker der noget nyt, når man taler om, hvad de ser. Skulle nogen have lyst, kan de komme herud eller se mere på min hjemmeside henrikschutze.dk«.

Indadtil:
»Måske er jeg ekstra bevidst om at komme væk fra det forventede, efter at jeg har sagt mit job op, for det har skærpet min bevidsthed om, hvad jeg sætter allerhøjest og helst vil bruge mit liv på, og det er at opleve og udforske livet så intenst som muligt. Ikke kun i maleriet, men det er et af sprogene. Derfor har jeg for tiden sjælden faste forestillinger om motiv – det udvikler sig undervejs«.

Var jobbet en hæmsko for livsappetitten?
»Jeg har undervist i 14 år og kunne meget godt lide det, men systemet udviklede sig, så der blev mindre plads til den type, som jeg er. Derfor valgte jeg at sige op, inden jeg følte, jeg måtte prostituere mig for meget. Men jeg tog tilløb i flere år og måtte støttes af mennesker omkring mig, inden jeg turde tage springet«.

Kan du leve af din kunst?
»Jeg kan ikke leve fint af det, men jeg kan leve fint med det, forstået på den måde at mit liv har fylde. Det er af stor værdi i en tid, som er fyldt med fjernsynsudsendelser, hvor man kun ser det glatte og optimale, selv om vores samfund i den grad har brug for andre værdier. Hvis det kan skabe debat, at folk får mulighed for at kigge maleren, forfatteren eller journalisten over skulderen, er det kun godt«.

Nå, jeg vil ikke tage al din tid ...
»Det skal du ikke være bange for. Jeg har jo hele livet og vil netop gerne bruge tid på at tale med andre om, hvad vi bruger vores tid på. Det tror jeg, mange gør sig tanker om, når de står og maler eller på anden måde træder ud af deres hektiske hverdag«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere