Direktørstolen er ussel at sidde i. Men der er masser af bud på smarte og lækre stole, der er gode at sidde i. Følg guiden til de bedste kontorstole.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Direktørstolen er ussel at sidde i. Men der er masser af bud på smarte og lækre stole, der er gode at sidde i. Følg guiden til de bedste kontorstole.

Guides

Find den sundeste kontorstol

Næstefter sengen er kontorstolen det møbel, vi opholder os mest i. Eksperter råder os til at købe kontorstole, der byder på god komfort og flot design.

Guides

Den er stor, dominerende og tung. Dens størrelse er direkte proportional med dens ejermands magt. Men den er fysioterapeutens mareridt.

Direktørens stol lugter ganske vist langt væk af læder, cigarer og penge, og laver uoprettelige fordybninger i det ægte tæppe. Og når direktøren en gang har sat sig i den, kommer han ikke op igen før ved frokosttid.

Bevægelse er vigtigt En direktørstol blokerer for bevægelse og blodgennemstrømning, og den, der befinder i den, sidder komplet inaktivt. »Den næste siddestilling er den bedste. Kroppen kan lide at bevæge sig, og vores muskler har brug for at arbejde. Den samme siddestilling er derfor ikke optimal. Det er den, der giver os spændinger og ømheder. Man bør ændre arbejdsstilling mange gange i løbet af en dag«, forklarer fysioterapeut og sundhedspædagog Pernille Thomsen, som til daglig underviser i fysioterapi på Skodsborg Fysioterapiskole. Pernille Thomsen hører englesang, når hun ser en stol, der får sin vært til at arbejde dynamisk med skiftende arbejdsstillinger. Hun har pillet mange armlæn af klienters stole, bedt klienter om at smide fødderne op på bordet eller taget en kontorstol væk fra en klient og erstattet den med en stor gummibold. Død over de rette vinkler »I gamle dage – i 1980’erne – anbefalede fysioterapeuter, at man sad stiv som en pindemand med 90 graders vinkler i knæ, hofte og albueled. Som om mennesket naturligt havde rette vinkler overalt. Det er man heldigvis gået langt bort fra. Mennesket er skabt til rotationer og ikke lige baner, og det sundeste er at åbne op for leddene.

Det gør man for eksempel ved at hæve stolen til en højde, hvor man kun lige støtter på sædet med korsbenet – lige over bagdelen – og fødderne i gulvet. Her er hofte og knæled åbnet op, og der er god blodgennemstrømning«.

Når rygsøjlen befinder sig i sit naturlige leje, er den S-formet. En nem måde at blive bevidst om ryggens kurver på er ved at kigge sig selv i spejlet med siden til. Den form, ryggen har i spejlet, er den, man skal forsøge at bevare, når man sidder på sin stol.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Smæk fødderne op
Den position, man vil opleve som rank, er på lang sigt det mindst belastende for ryggen. Men utrænede siddere, der har siddet med for krummet eller for svajet ryg, vil opleve det som en anstrengelse at holde ryggen rank. Så må man betragte det som enhver anden form for træning og træne sig op lidt ad gangen.

»Man kan for eksempel hvile ryggen ved at smide fødderne på bordet og læne ryggen mod ryglænet. Det er faktisk det eneste tidspunkt, man har brug for ryglænet. Det vil nok ikke være populært på alle arbejdspladser, men så må man sige til chefen, at det er sundt«, griner Pernille Thomsen, som ofte selv smider fødderne op på bordet.

Bold i stedet for stol
For at træne ryggen til at indfinde sig i sin naturlige S-form, når man sidder, kan man med jævne mellemrum i løbet af dagen skifte kontorstolen ud med en stor træningsbold. Mave- og rygmusklerne bliver trænet alene ved, at man sidder og balancerer på boldens mere ustabile underlag.

»Hvis man kan mærke, at man sidder, så sidder man forkert. Man skal sidde afslappet og mærke, at man kan bevæge sig nemt og frit. Et sikkert tegn på, at man gør noget forkert, når man sidder, er en slags sovende fornemmelse. Den er et tegn på dårlig blodgennemstrømning, og den går væk, så snart man åbner op for gennemstrømningen ved at bevæge sig«.

Begynd med lille sæde
En kontorstol bør i hvert fald have et sæde, som ikke er dybere, end at knæhaserne er fri. Ellers blokerer man for blodgennemstrømningen. Hvis stolen har et ryglæn, skal dette primært yde støtte i lænden. Pernille Thomsen har oplevet, at armlæn kan få stolens vært til at sidde og falde sammen, og de kan også være i vejen for en bred bagdel, så man igen kommer til at sidde for fast i stolen.

Stolen skal stå stabilt med fem fødder eller anden stabil flade, men uden at være ’låst fast’ til gulvet. Parketgulve er som regel for glatte til hjulene, og tæpper er for stabile, så et plastikunderlag er det bedste.

»De fleste sværger til uldstof på stolen. Læder er ikke nær så populært. Prøv at sætte dig i en læderstol med jeans. Du glider jo lige så hurtigt ud af stolen, som du har sat dig. Men direktøren har selvfølgelig heller ikke jeans på. Kunststoffer og læder kan fremkalde kondens mellem hud, tøj og stol, og det kan være ret ubehageligt«.

Så lidt komfort som muligt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pernille Thomsen bliver irriteret ved synet af dyre hæve-sænke-borde, som ikke bliver hverken hævet eller sænket, fordi de er belæsset med papirbunker og ledninger, man først skal flytte.

»Alt, hvad der kræver en unbrakonøgle, bliver ikke brugt, og ideen med hæve-sænke-borde er alene rigtig god, når de bliver anvendt. Derfor er det kun de elektriske udgaver, der duer«.

Kontormiljøet som helhed kan bidrage til, at man får lyst til at bevæge sig. Pernille Thomsen foretrækker selv luft omkring sig og ganske få ting på sit bord.

»Det, jeg kigger efter i en kontorstol, er så lidt komfort som muligt. En frisørstol kan være et godt alternativ til en kontorstol. Den består ofte blot af et sæde, som man kan indstille i højden, og måske et lille ryglæn i lænden. Stolen skal have nogle få brugbare funktioner. Hvis den har for mange, får man dem ikke brugt«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce