Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Zzzzzzz. Er det rigtigt, man ikke må sove til et tændt fjernsyn - eller drikke alkohol før sengetid? Tjek undersøger 10 myter om søvn. (arkivfoto)
Foto: THOMAS BORBERG

Zzzzzzz. Er det rigtigt, man ikke må sove til et tændt fjernsyn - eller drikke alkohol før sengetid? Tjek undersøger 10 myter om søvn. (arkivfoto)

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sandt eller falsk: Her er 10 myter om søvn

Kan man sove på forskud? Eller indhente sit søvnunderskud? Tjek har set nærmere på 10 søvnmyter.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En god nats søvn er altafgørende for at få dagen til at hænge ordentligt sammen, men hvor meget søvn har vi egentlig brug for og kan man sove for meget?

Tjek har set på de 10 mest almindelige søvnmyter i selskab med Søren Berg, søvnmedicinsk specialist og medstifter af søvnklinikken Scansleep.

1. Fald ikke i søvn til et tændt fjernsyn eller computer

Sandt.

»Søvnen styres af ydre faktorer og lys - eksempelvis fra et fjernsyn eller en computer - er med til at sætte produktionen af melatonin, kroppens eget søvnhormon, ned. Når du stimulerer dit øje, går der et signal ind til nethinden og videre til hypofusen, hvor produktionen af melatonin finder sted«, fortæller Søren Berg og forklarer, at hjernen også aktiveres af fjernsynsseening eller surfingen på nettet.

»Hvis man har svært ved at sove og beskæftiger sin hjerne aktivt med en spændende film eller en dokumentar, så aktiverer man sin hjerne til vågenhed. Det er derfor ikke en god ide at sidde og beskæftige med nogle svære problemer på sin computer, lige inden man skal sove«.

LÆS ARTIKEL

Der er dog undtagelser. Søren Berg forklarer, at nogle mennesker kan have brug for fjernsynet, fordi det indgår i deres søvnritual.

»Nogle mennesker falder aldeles udmærket i søvn til fjernsynet - og så må man bare ryste på hovedet, fordi det går imod alle råd, men sådan er det for dem«.

2. Voksne har brug for otte timers søvn hver nat

Delvist sandt.

»Det kommer an på, hvad vi mener med voksne. Gennem livet har vi som mennesker forskellige behov for søvn. Men en menneske midt i livet på 35-40 år vil typisk have brug for et eller andet sted midt i mellem 7 og 8 timers søvn«, fortæller Søren Berg, men understreger, at der altid vil være afvigere.

»Vi har dem, der kaldes outliners. Folk, der fra naturens side har brug for ekstra meget søvn - de såkaldte longsleepers - og folk, der kan klare sig med få timers søvn - de såkaldte shortsleepers«.

Longsleepers har i nogen tilfælde brug for op til 12 timers søvn, mens shortsleepers kan klare sig for omkring 4-5 timer.

»Hvorfor det er sådan, ved vi ikke, men det er formentlig genetisk«, siger Søren Berg og nævner George W. Bush som et velkendt eksempel på en longsleeper og Margaret Thatcher som et velkendt eksempel på en shortsleeper.

3. Ældre mennesker har ikke brug for lige så meget søvn som unge mennesker

Delvist sandt.

»Generelt set har ældre mennesker ikke brug for lige så meget sammenhængende nattesøvn som yngre mennesker«, forklarer Søren Berg.

»Hvorfor det er sådan, har vi kun gisninger om. Kigger man på indholdet har søvnen, har børn enormt meget drømmesøvn og dyb søvn, hvor blandt andet immunforsvaret er meget aktivt. Gamle mennesker har meget lidt drømmesøvn og dyb søvn, og så kan man forestille sig, at det måske er, fordi de har opbygget det, de skulle - og de har bearbejdet en masse gennem livets drømmesøvn. De har prøvet det meste«.

Ældre mennesker trives derfor udmærket med en 5-6,5 timer i sengen om natten - og en lur midt på dagen.

»Det er der rigtig mange, der har rigtig godt af«, fortæller Søren Berg og understreger, at der selvfølgelig også er undtagelser blandt de ældre.

4. Skal man være sent oppe, kan man sove på forskud

Sandt.

»Man kan forberede sig, hvis man for eksempel skal være længe oppe på grund af arbejde eller lignende, så kan man godt lige snuppe sig en time. Det forlænger indsovningstiden og forskyder døgnrytmen lidt«.

5. Man kan indhente sit søvnunderskud i weekenden eller på en fridag

Sandt - men med forbehold:

»På kort sigt kan man godt. Hvis man ellers har en normal søvnfysiologi og har haft en strid uge, så kan man godt - hvis man er sund og rask - sove det tilbage lørdag og søndag«, fortæller Søren Berg, men tilføjer, at den ikke går i det lange løb.

»Så går det ud over helbredet. Så går du rundt med søvnmangel uge efter uge, måned efter måned, får du et problem«.

6. Man skal passe på med ikke at sove 'for meget'

Falsk.

»Kroppens behov for søvn vil normalt regulere sig selv - så det er ikke sådan, at man kan sove 'for længe' og dermed ødelægge sin døgnrytme. De fleste vil vågne, når kroppen er udhvilet, og så gider man ikke sove mere - og kan ikke sove mere«, fortæller Søren Berg.

»Men man kan godt lave en rytmeforskydning. Den klassiske er i løbet af en weekend, hvor man er i byen fredag og lørdag og sover til langt ud på eftermiddagen - så vil man ikke kunne falde i søvn søndag aften. Det er nok nærmere sådan, man skal se det«.

Søren Berg tilføjer, at teenagere har en naturlig døgnrytmeforskydning på 1,5 time, og går derfor senere i seng og står senere op end resten af befolkningen.

»Den kommer, når man kommer ind i puberteten, og går tilbage igen efter puberteten. Det er formentlig en hormonel ting, så teenagere er ikke bare dovne dyr«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

7. En powernap midt på dagen kan hjælpe på koncentrationen og humøret

Sandt.

»Det er en fornuftig ting, fordi vi i dag sover i gennemsnit 1-1,5 mindre end dengang, vi ikke havde elektrisk lys. Det vil sige, at vi, siden Edison opfandt den elektrisk pære, har suspenderet den biologiske døgnrytme, vi har haft i formentlig mange hundrede tusinder af år«, fortæller Søren Berg og forklarer, at udtrykket blev opfundet af en psykolog for at få unge piloter til at synes, at det var knap så gammeldags at tage sig en lur under lange flyvninger.

LÆS ARTIKEL

Det er dog ikke ligegyldigt, hvornår og hvor længe man sover.

»Det må ikke være for sent, for så æder man af nattesøvnen, og ikke for lang tid, for så bliver man fanget i søvnens garn og får svært ved at komme i gang igen. Men hvis man lægger sig en halv time - det vil sige med 5-10 minutter til at falde i søvn og 20 minutters søvn - tidligt på eftermiddagen - det vil sige ikke senere end klokken 15 - så kommer man ikke længere ned end søvnstadie 2, og udbyttet svarer til den samlede effekt af 1-2 timers nattesøvn«.

8. Hvis man ikke kan falde i søvn, er det bedre at stå op igen

Hverken sandt eller falsk.

»Det kommer fuldstændige an på ens psykiske profil. Hvis man ligger og er helt sindssygt irriteret over ikke at kunne falde i søvn, kan det være en god ide at afbryde det negative forløb og i stedet stå op og sætte sig i et hjørne og tænke over, hvad det er, der irriterer en«, råder Søren Berg, men forklarer, at det for andre er bedre at blive liggende i sengen.

9. Forstyrrelser i døgnrytmen som natarbejde og byture til den lyse morgen sender stofskiftet ud af balance

Sandt.

»Der er ingen tvivl om, at selv kortere tids søvnforstyrrelser møblerer om på stofskiftet - der sker ting og sager med blodsukkeret og adrenalinen. Men det kan man som regel kompensere for, hvis det er tale om et kort forløb. Lidt ligesom hvis man ikke er vant til at jogge og derfor får ondt i musklerne næste dag. Men det foretager sig jo efter et par dage, og det samme gælder her«, forklarer Søren Berg.

LÆS BREVKASSE

Han forklarer dog, at vi alle er forskellige, og at visse mennesker sagtens kan håndtere natarbejde uden problemer. Sværere er det dog med skifteholdsarbejde.

»Det går ud over helbredet. Derfor er det meget vigtigt, at arbejdsgiveren tilrettelægger skifteholdsarbejdet sådan, at man på en naturlig måde får sin rytme tilbage med jævne mellemrum«.

10. Man sover bedre på en øl eller et glas rødvin

Falsk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Fordi du tager dig et glas rødvin om aftenen, sker der ikke noget. I hvertfald ikke hvis det er til maden. Det tager fem kvarter for en genstand at brænde af, så har man fået et glas vin til maden, så er det brændt af, når det er sovetid«, forklarer Søren Berg, men tilføjer, at det bestemt ikke er en god ide at drikke mere.

LÆS ARTIKEL

»Hvis du drikker dig fuld, inden du skal sove - for at sove - så har du et problem. Det er i virkeligheden det samme som at tage sovemedicin. Alkohol har desværre bare den egenskab, at det brænder hurtigt af i leveren og desuden påvirker søvnstadierne og giver mindre dyb søvn og en mere splittet drømmesøvn. Og så er alkohol en gift, der trænger ind i hjernen og giver muskelslaphed, så du måske snorker og får søvnapnø. Så alkohol er en rigtig dårlig løsning, hvis du har problemer med at sove«, slutter han.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden