Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)
Guides

Sandt eller falsk: Her er 10 myter om børns søvn

Må børn græde sig i søvn? Og har de bedst af at sove alene? Tjek har kigget på myter om børns søvn.

Guides

I sidste uge satte Tjek fokus på generelle sovemyter, og nu er turen kommet til børnene. Børns søvnbehov og sovemønstre er evigt debatteret emne, og der er ikke grænser for, hvad der eksisterer af gamle husmoderråd og skrøner omhandlende, hvad der er godt og skidt, når de små skal lægges.

LÆS ARTIKEL

Tjek har derfor allieret sig med netsundhedsplejersken og forfatteren Helen Lyng Hansen, der i mange år har beskæftiget sig med børns søvn og desuden har udgivet flere bøger om emnet.

1. Børn tager ikke skade af at græde sig i søvn

Falsk.

»Børn kan godt tage skade, hvis de får lov til at græde i længere tid, og vi ikke reagerer på deres gråd«, fortæller Helen Lyng Hansen og forklarer, at gråd er børnenes kommunikationsmiddel.

»Barnet fortæller os, at noget ikke er helt som det skal være, at barnet har brug for vores hjælp. Når børn græder, skal de trøstes og beroliges, og vi skal hjælpe dem med at finde ro. Hvis børn græder længerevarende uden at blive trøstet, så strømmer der stresshormoner rundt i kroppen på barnet, barnets vejrtrækning bliver hurtigere, hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, barnet sveder og så videre«.

Stress har ingen godt af - og slet ikke i forbindelse med søvn.

»Det at komme i seng skal ikke opleves som noget stressende og ubehageligt, men skal derimod forbindes med noget trygt, dejligt og rart«.

2. Slik og sodavand før sengetid påvirker søvnen

Sandt.

»Børn skal ikke have slik og søde sager, før de skal sove«, understreger Helen Lyng Hansen.

Til gengæld fortæller hun, at det er en god ide at give børn en aftensmad, der består af pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, bagt kartoffel og forskellige grøntsager, brød og gryn - eksempelvis en "godnatgrød".

»Disse fødevarer indeholder tryptofan, der omdannes til serotonin, som er med til at forbedre vores søvnkvalitet«.

3. Børn har sværere ved at falde i søvn, hvis de har leget vildt umiddelbart før sengetid

Sandt.

»Børn skal bruge sig selv aktivt og motorisk hele dagen igennem, men inden de skal sove, skal de hjælpes til at geare ned og forberede sig til natten. For eksempel ved at få et bad 1-1 ½ time, før de puttes«.

4. Det er vigtigt, at der er fuldstændig ro, når barnet skal sove

Falsk.

»Børn skal hjælpes til at finde ro, og børn kan godt have brug for at blive skærmet for larm og aktiviteter, men det er ikke det samme som at børn ikke må kunne høre os«, pointerer Helen Lyng Hansen og forklarer, at børn ikke skal opleve, at verden slukkes, når de bliver lagt i seng:

»Børn har brug for at mærke, at de ikke er alene, og de fleste børn vil ikke kunne sove, hvis der er fuldstændig ro. De almindelige hverdagslyde, som vi naturligt har, når vi går og rydder op, tømmer opvaskemaskinen, taler stille sammen og så videre, vil gøre de fleste børn mere trygge ved at sove«.

5. Man må ikke pille ved et barns døgnrytme, men derimod sørge for at få det i seng samme tid hver dag

Sandt.

»Det er en forudsætning for et fast puttetidspunkt om aftenen, at man også har et fast stå-op-tidspunkt hver dag. Hvis barnet hver morgen kommer op til nogenlunde samme tid, så vil barnet også sove middagslur samme tid og vil naturligt også være mere parat til at blive puttet samme tid hver aften«, fortæller netsundhedsplejersken.

»Rytme skabes hele dagen igennem, og børn tåler ikke, at der er store udsving. Man bør have en nogenlunde fast rytme, uanset om det er weekend eller hverdag«.

LÆS ARTIKEL

Hun understreger dog, at der naturligvis er plads til undtagelser.

»Det skal selvfølgelig være muligt at deltage i Farmors fødselsdag eller lignende arrangementer - det har børnene lige så stort behov for. At opleve hele vores kultur med at vi hygger os sammen. Det skal man også prioritere. Men det er vigtigt, at det ikke er hver weekend«, forklarer hun og fraråder derfor forældre at lade deres børn være længe oppe blot, fordi det er fredag og lørdag.

»Så vil man skubbe til hele døgnrytmen og have problemer med at få børnene op mandag morgen. Rytmen vil først være normaliseret onsdag, og så har man kun en enkelt dag med en normal rytme, inden den igen ødelægges fredag«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

6. Drenge og piger har forskellige søvnmønstre

Falsk.

»Drenge og piger sover nogenlunde ens og kan have samme type søvnproblemer«.

7. Børn skal lære at sove alene så tidligt som muligt

Falsk - men med et forbehold:

»Børn under 6 måneder bør sove i samme rum som deres forældre, fordi forældres natlige støj kan være med til at holde barnets vejrtrækning i gang og dermed forebygges vuggedød. Efter denne alder, så må børn og forældre finde ud af, hvornår de synes, det er passende at sove hver for sig«, fortæller Helen Lyng Hansen og forklarer, at det med, at børn skal sove alene, ikke altid har været normalt:

»Behovet for, at børn skal sove alene, er opstået i takt med, at vi har fået større huse med flot indrettede børneværelser – nogle bor endda med børne- og voksenafdelinger. Før hen var det meget normalt, at forældre sov sammen, eller at søskende sov sammen, og de fleste børn vil gerne sove sammen med andre og bryder sig ikke om at sove alene«.

LÆS ARTIKEL

8. Hvis man begrænser børns middagslur, sover de bedre om aftenen

Falsk.

»Kvaliteten af lure kan gøre det op for mistet nattesøvn, men ekstra nattesøvn kan ikke gøre det op for mistet dagssøvn. Man kan altså ”reparere” en dårlig nattesøvn ved at lade barnet sove ekstra til middag, men man kan ikke på samme måde springe dagssøvn over og ”reparere” om natten«.

9. Et glas varm mælk kan hjælpe med at få barnet til at falde i søvn

Sandt - omend kun i en begrænset periode:

»Så længe børn er under 1 år vil mælk naturligt indgå som en fast del af barnets putteritual, men stille og roligt vil mælken blive erstattet af godnathistorie, puttebamse og kærtegn. Børn har brug for et trygt og genkendeligt putteritual, der hjælper dem med at falde i søvn«, fortæller Helen Lyng Hansen og forklarer, at vi alle sammen har behov for søvnritualer - og at børnene lige så meget som de voksne har brug for et afbræk, inden de skal sove.

»Hvad det er, afhænger af barnets alder. Fra de er 12-18 måneder vil de måske have behov for en bamse eller en sutteklud, der kan erstatte mor og far«, siger hun og råder også forældrene til at prioritere putteritualerne og udnytte tiden med børnene - uanset hvor gamle de er.

»Det kan være et godt tidspunkt at få vendt dagen og talt om morgendagen - og det kan børnene allerede fra de er halvandet år gamle. Når de lægger sig til at sove, slipper de dagen, og det vil være nemmere for dem at tale om eventuelle problemer og ting, der går dem på«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10. Børn har godt af at sove i det fri - og det gælder alle årstider

Hverken sandt eller falsk.

»I Danmark kan vi rigtig godt lide at børn sover ude. Det giver friske, røde kinder, og de fleste af os oplever, at børn sover godt, når de sover ude i frisk luft«, fortæller Helen Lyng Hansen, men understreger, at der ikke eksisterer noget belæg for, at børn hærdes mod infektioner, hvis de sover udenfor:

»Spædbørn og syge børn, eksempelvis børn der lider af astmatisk bronkitis, kronisk mellemørebetændelse eller hjertesygdom, er særligt udsatte og sårbare, når de sover ude, og de bør derfor ikke sove ude i koldt og tåget vejr«, slutter hun.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce