Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Blackout. Har du også problemer med at huske pensum ved det grønne bord? Tjek hjælper dig med tip til hukommelsen sammen med hukommelsesekspert Oddbjørn By.
Foto: CARSTEN INGEMANN

Blackout. Har du også problemer med at huske pensum ved det grønne bord? Tjek hjælper dig med tip til hukommelsen sammen med hukommelsesekspert Oddbjørn By.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksamenslæsning: Sådan træner du hukommelsen inden det grønne bord

Få hjælp til at tøjle hukommelsen med tips og metoder fra hukommelseseksperten Oddbjørn By.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kniber det med at huske det periodiske system? Har du svært ved at få styr på de tyske verber? Og hvad med rækkefølgen på hændelserne under den franske revolution?

SE GUIDE

Nogle ting kan synes umulige at få lagret i hjernen, men i følge Oddbjørn By, norsk mester i hukommelse og forfatter til tre bestseller-bøger om emnet, kan det meste viden opmagasineres i hjernen til senere brug ved hjælp af enkle teknikker og metoder.

Hans primære teknik, kaldet Memo, er en kombination af hukommelsesteknikker fra antikken, teknikker, han har tillært sig fra konkurrenter i VM i hukommelse, og teknikker han selv har opfundet. Teknikken tager udgangspunkt i en ruteplan, der skal bruges til lagring af informationer, og den forståes nemmest gennem et aktivt eksempel:

»Tænk på huset, hvor du voksede op«, foreslår han og anbefaler, at læseren fatter blyanten og skriver 10 punkter ned på en rute, hvor man bevæger sig fra hoveddøren og gennem resten af huset rum for rum.

»Rækkefølgen på rummene skal være så logisk som mulig, men du kan godt gå gennem vægge og loft«.

Når rækkefølgen er noteret ned og gennemgået i hovedet et par gange, lægges papir og blyant væk. Så er det tid til at huske ord med planen.

»Vi vælger ti ord. Det første ord er brandhane. Se en hydra (søslange fra græsk mytologi, red.) for dig på det første område. I mit tilfælde skal jeg visualisere den udenfor døren. Bevægelse gør det lettere at visualisere, så måske sprøjter der vand ud af munden på den«, foreslår han og forklarer, at det andet ord på samme måde skal visualiseres i rum nummer to, og det tredje ord i rum nummer tre og så videre.

»Det er bedst at visualisere ordene uden at se på ruteplanen. Det tvinger dig til at tænke mere visuelt«, siger han og foreslår læserne selv at eksperimentere med at visualisere følgende ti ord i deres ruteplaner: 1) hydra, 2) helikopter, 3) litteratur, 4) bær, 5) bord, 6) karbonader, 7) nisse, 8) iltmaske, 9) flue og 10) neonskilt.

»Repetér det hele en gang til og se ordene for dig på de forskellige punkter. Fjern nu blikket fra skærmen og skriv de ting, du ser på hvert punkt i ruteplanen, ned. Gør det nu«.

Har du gjort det? Så har du nu styr på de første ti grundstoffer: hydrogen, helium, lithium, beryllium, bor, carbon, nitrogen, oxygen, fluor og neon.

Oddbjørn By har for hvert grundstof givet en association på et velkendt objekt, der skal gøre det nemmere at huske grundstofferne.

»En af fordelene med teknikken er, at du bruger langtidshukommelsen. Huset kender du jo«, pointerer Oddbjørn By og forklarer, at man på samme måde kan bruge et familiemedlems eller en vens hus, ungdomsskolen, idrætshallen eller andre steder, man er kendt med.

God til udenadslære
Så langt så godt. Det var metoden. Men hvordan benytter man den rent praktisk på stof som ikke lige er grundstoffer i det periodiske system?

Som udgangspunkt mener Oddbjørn By, at metoden kan benyttes i alle fag - omend det vil ikke være alt indenfor faget, som er relevant at memorere.

»Jeg plejer at sige, at hvis du kan lave papirstesten - det vil sige, hvis du ville ønske, du kunne tage et papir med ind til eksamenen - så kan det betale sig at memorere det«.

Som al anden undenadslære tager det dog noget tid at få viden på plads, men Oddbjørn By mener, at man selv som nybegynder ikke behøver mere end et par dage til at mestre memoteknikken - når man vel og mærke har været sit pensum igennem.

»Det er nødt til at være på plads, men derefter behøver man ikke mere end et par dage til at udvælge vigtige nøgleord for de forskellige ting, der skal huskes, lave dem om til associationer og memorere det i en ruteplan«, siger han og giver ydermere nedenstående seks tip til eksamenslæsningen:

1. Find frem til det vigtigste
Man kan ikke huske alt. Og det er uanset, om man er hukommelsesmester som Oddbjørn By eller en helt almindelig studerende.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det handler derfor om at finde frem til det vigtigste i sit pensum og fokusere på det. Der er derfor, som Oddbjørn By forklarer, ingen grund til at bruge tid på at huske alt det, man kan i forvejen.

2. Kopiér din lærer
Læreren er som regel nøglen til udvælgelsen af det vigtigste i pensum, forklarer Oddbjørn By.

»Essensen i pensum får du ofte gennem undervisningen som eksperttips fra den person, som har styr på faget, læreren. Det læreren fokuserer på er ofte nyttig at bide mærke i. Læreren har på en måde allerede sorteret det vigtigste for dig«.

3. Udvælg en strategi
At terpe det samme igen og igen er ikke den mest effektive måde at huske på.

Oddbjørn By anbefaler Memo-teknikken med udgangspunkt i ruteplansmodellen, men det er selvfølgelig andre måder at huske på. Det vigtigste er dog, at man har en strategi - og følger den.

Vælger man at benytte sig af ruteplansmetoden, har Oddbjørn By et par ekstra tip:

  • Pas på med at lave ruteplanerne for lange. Hav maksimalt 40-50 punkter på en rute.
  • Det kan måske være svært at finde 40-50 punkter i et hus, så kæd eventuelt ruteplanerne sammen, så du fra det sidste rum i dit barndomshjem springer til hoveddøren foran dine bedsteforældres hjem.
  • Sørg for, at ruteplanen sidder ordentligt fast. Gå den igennem, når du sidder i bussen eller står i kø i supermarkedet.
  • Op til eksamenen har man typisk mange ruteplaner. Organiser dem alfabetisk efter tema, så du har bedre styr på, hvor du skal finde de enkelte informationer. »Men husk samtidig at begrænsning er en kunst - og det er nyttigt, uanset om man bruger memo-teknik eller ej«, råder Oddbjørn By.

4. Brug det tillærte fornuftigt
Hukommelsesteknikker garanterer ikke topkarakterer, men det hjælper til ikke at sætte begrænsninger for hukommelsen.

»Når du husker godt, kan det være fristende at vise det til eksamen, men skriv ikke alt, hvad du husker. Brug kundskaben fornuftigt«, råder Oddbjørn By.

5. Find en rolig læseplads
Al studeren kræver koncentration. Oddbjørn By anbefaler derfor, at man finder et roligt sted at læse.

»Når du læser til eksamen er det smart at sidde på en læsesal eller et andet sted, hvor du ikke bliver forstyrret«.

6. Sæt tid af til læsningen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis du har besluttet dig for at læse mellem kl. 10-15, så stop kl. 15 uanset hvad.

»Det vil få dig til at arbejde mere effektivt - og så slipper du samtidig for at gå rundt med dårlig samvittighed hele tiden«, slutter han.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden