Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bente Klarlund: Livet i sygesengen er et passivt liv.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Bente Klarlund: Livet i sygesengen er et passivt liv.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Man bliver syg af at ligge i sengen

Derfor kræver det et godt helbred at ligge på hospitalet.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det kræver et godt helbred at ligge på hospitalet«.

Som læge har jeg af og til oplevet, at denne bemærkning rummer en betydelig sandhed. Engang imellem bliver en person indlagt, for at vi kan sikre os, at han eller hun er helt rask. Det gælder f.eks. personer, der skal være knoglemarvsdonorer, eller som skal donere den ene nyre til transplantation.

Selv om en sådan person efter grundig undersøgelse viser sig at være ved særdeles godt helbred, oplever jeg ikke så sjældent, at den raske person kommer til at føle sig småsyg under indlæggelsen.

Det kan der naturligvis være mere end én grund til. Men en oplagt forklaring er, at man ofte bliver meget inaktiv, når man er indlagt på et hospital, og med inaktivitet følger dårligt humør og alment ubehag.



Vi har en sygehuskultur, der signalerer, at man skal ligge i sengen, når man er syg. Som patient bliver man ofte klædt i hospitalets hvide tøj og placeret i en seng med fjernsyn foran. Fjernsynet styres med en fjernbetjening. Der tilsluttes en klokkesnor til sengen. Ved begrænset anstrengelse, et lille ryk i snoren, kan personalet tilkaldes. Livet i sygesengen er et passivt liv.

Der er tradition for, at man skal gå i seng, når man er syg. Men sandheden er, at man ved meget lidt om, hvorvidt det hjælper at holde sengen. Man kan naturligvis være så syg, at der ikke er noget alternativ til det at være sengeliggende. Men for mange patienter er det en god ide for helbred og velvære at få lidt aktivitet ind i dagene på sygehuset.

Kan det ikke være lige meget, om man slapper af et par uger i sengen? Nej, det er i sig selv ikke helt ufarligt at være sengeliggende.



I 1966 blev der udført et videnskabeligt forsøg. Fem unge mænd blev lagt i sengen i tre uger. Der var ikke tale om meget strengt sengeleje. F.eks. havde de lov til at gå på toilettet, og de måtte bevæge sig i sengen. I gennemsnit faldt deres kondition i løbet af de tre uger fra 43 til 33 ml/kg/min. Efterfølgende havde de behov for fem måneders struktureret træning, før de havde genvundet deres oprindelige kondition.



Forskerne genundersøgte de samme fem mænd 30 år senere. I løbet af de år, hvor de altså var blevet 30 år ældre, var deres kondital også faldet. Fra 43 til 33. Man taber altså det samme i kondition ved at ligge tre uger i sengen som ved at blive 30 år ældre!


Hvad kan man selv gøre? Hvis man holder sig i gang i dagligdagen, gerne svarende til 30 minutter om dagen, bevarer man sin kondition. Det er altså utrolig vigtigt, at man så vidt muligt undgår længere tids inaktivitet, også når man er sengeliggende på hospital eller hjemme på grund af sygdom.

Og lidt er bedre end ingenting – så skift stilling, vip med tæerne, slå ud med armene, og sid op, hvis du kan – i stedet for at ligge – det aktiverer musklerne. Og gå en tur i kiosken, også selv om du ikke skal købe noget.

Det er trist at være syg, men fysisk aktivitet, selv i små mængder, giver velvære og glæde og dæmper angst og stress. Bente Klarlund Pedersen

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden