0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klarlunds brevkasse: Find mælk og mad uden laktose

Bente Klarlund besvarer læsernes sundhedsspørgsmål.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Arkivfoto: Thomas Borberg
Foto: Arkivfoto: Thomas Borberg
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kommentar fra læser Marjukka Mäkela Tak for en grundig forklaring om laktoseintolerans (Lørdagsliv 9. juli). Vores familie kan tilføje et par måske nyttige detaljer. Vi har oplevet, at intolerance kan debutere i forskellige alder fra 6 til 60 år – og at det ikke er den første diagnose, man tænker på, når symptomerne begynder ved 60.

LÆS KLUMME:

Flere butikker sælger laktosefri mælk, som passer os godt; hvis det ikke findes, søger vi efter ’havremælk’, som smager lidt mindre anderledes end sojadrik.

Det er også godt at se efter, hvor meget mælk (eller laktose) der er i brød eller færdigretter; mange har så meget, at vi får maveondt. Som sidste forsvar har vi laktasetabletter (købt i Finland), som vi kan tage, når vi spiser til fest eller hos venner, og menuen indeholder mælk – ingen smerter dagen efter.

Det er nemmere i Finland, hvor laktosefri mælk er standardvare i butikker, og man kan også købe laktosefri fløde, yoghurt eller ost. Varedeklarationen giver mængden af laktose pr. 100 g, og på indpakningen står det ’laktosefri’, hvis produktet er det.

LÆS ARTIKEL:

Vi håber, at Danmark følger med.


Svar

Tak for de gode råd. Jeg gætter på, at jeres familie har finske aner. I Finland er hyppigheden af laktoseintolerans 16 procent. Det er nok derfor, Finland er længere fremme i skoene med hensyn til laktosefri produkter. Mon ikke Danmark følger trop, i takt med at vi efterhånden og heldigvis bliver et mere multietnisk samfund.

LÆS ARTIKEL: Laktoseintolerans skyldes som nævnt, at aktiviteten af enzymet laktase falder med alderen. Efterhånden som barnet vokser sig større, begynder mælken at give maveproblemer, og man stiller ofte diagnosen på sygehistorien alene.

Hvis symptomerne forsvinder på en diæt med lavt indhold af laktose og kommer igen ved provokation med mælk, så går man ikke altid videre med anden diagnostik.

Men laktoseintolerans kan debutere i alle aldre. Når symptomerne først slår igennem i voksenalderen, er det, som du skriver, netop ikke altid den første diagnose, man tænker på.

Der findes i dag flere former for diagnostik. Ved en blodprøve kan man lave en gentest. Man kan også udføre en laktosebelastningstest, hvor man får 50 gram laktose. Hvis der er manglende stigning i blodsukker over tre timer, er testen positiv. Andre prøver består i en pusteprøve eller en biopsi af tyndtarmen.

LÆS ARTIKEL:

Hvis laktoseintoleransen debuterer sent i livet, kan det også være, fordi der er tale om en sekundær, erhvervet form, hvor intoleransen ses som en komplikation til andre mave-tarm-sygdomme, f.eks. glutenallergi (cøliaki), der i øvrigt er hyppig hos personer med type 1-diabetes eller som følge af en stor operation på tyndtarmen.

Bente Klarlund Pedersen