Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Folkemedicin. Hvidløg bruges ofte som naturlægemiddel. Men virkningen kan ikke dokumenteres. Foto: Thomas Borberg

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds brevkasse: Hvidløgets fortræffelighed er ikke bevist

Bente klarlund besvarer læsernes spørgsmål om mad og sundhed

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål fra læser Kirsten Pasbjerg Der skrives ofte så meget godt om hvidløg, hvor sundt det er bl.a. på grund af den antibakterielle virkning, men der står aldrig, om det gælder både i rå og tilberedt tilstand. Den karakteristiske smag og duft af hvidløg er der jo kun, når hvidløget er råt. Tilberedt smager det ikke så stærkt, men har det samme virkning?

Hvidløget tilhører liljefamilien. Det stammer oprindelig fra Centralasien, men er også tidligt blevet dyrket i Mellemøsten og Lilleasien. Hvidløg er en af de ældst kendte kulturplanter og har længe været benyttet inden for folkemedicinen.

LÆS KLUMME:

Traditionelt har man brugt hvidløg til behandling af infektioner, sår, diarre, gigt, hjertesygdomme, diabetes og mange andre tilstande.

Når man udfører forsøg i laboratoriet, kan man vise, at hvidløg har en positiv effekt på fedtstofferne i blodet og på blodtrykket.

Man har også beskrevet kræfthæmmende effekt i reagensglas. Og man har vist, at hvidløg stimulerer immunfunktionen, når man studerer det i laboratoriet.

Når man udfører kliniske forsøg, hvor man behandler patienter med hvidløg, finder man i nogle tilfælde, at hvidløg har en positiv effekt. I andre forsøg kan der ikke påvises effekt.

Når man samler mange studier og vurderer dem under én hat i såkaldte metaanalyser, ender man med at konkludere, at hvidløg ikke ifølge den nuværende viden er et effektivt lægemiddel i moderne forstand. For eksempel kan man ikke vise, at hvidløg er et effektivt middel mod forkølelse.

LÆS KLUMME:

Misforholdet mellem det, man finder i laboratoriet og i den virkelige verden, kan skyldes mange forhold. For eksempel at den dosis hvidløg, der giver effekt i laboratorieforsøg, ville svare til, at man skulle spise virkelig mange hvidløg. Når man ikke med sikkerhed kan sige, at der er en effekt, kan man heller ikke rådgive om, hvorvidt hvidløg bør indtages råt, kogt eller stegt.

Den antibakterielle effekt, som kan påvises i reagensglas, er knyttet til stoffet allicin, som dannes, når man knuser eller hakker hvidløget fint. Allicin er det stof, der har den karakteristiske lugt. Teoretisk set har hvidløget altså kun antibakteriel effekt, når det lugter – dvs. råt, knust eller finthakket.

Hvorvidt man kan regne med, at hvidløg er et effektivt middel til at holde vampyrerne borte, afventer udfaldet af egentlige videnskabelige undersøgelser.

Bente Klarlund Pedersen

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden