Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

USUNDT. Fastfood er et væsentligt bidrag til svær overvægt blandt børn og unge, mener læge Bente Klarlund. (Arkivfoto)
Foto: Mathias Christensen

USUNDT. Fastfood er et væsentligt bidrag til svær overvægt blandt børn og unge, mener læge Bente Klarlund. (Arkivfoto)

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds brevkasse: Overvægt kan give samme livskvalitet som cancer

For højt indtag af fastfood giver overvægt, dårlig livskvalitet og mange fysiske konsekvenser.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål fra læseren Liv:

Jeg går i 9. klasse og er i gang med mit eksamensafgangsprojekt, der handler om fastfood. Jeg har læst, at unge er de største forbrugere af fastfood, og at indtaget er stigende. Samtidig er antallet af overvægtige stigende.

Hvilken betydning har denne fastfoodkultur for de unge, og hvilken konsekvens får det for teenagere, når de spiser fed fastfoodmad?

Tror du, at McDonald’s og andre fastfoodkæder kan stilles til ansvar for den stigende fedme?

Svar:
Du spørger, om McDonald’s og andre fastfoodkæder har et medansvar for fedmeepidemien. Det mente to teenagepiger i USA. De anklagede i et tv-program McDonald’s for at være skyld i, at de var blevet overvægtige, hvilket stimulerede Morgan Spurlock til at producere filmen ’Super Size Me’. I denne film levede Morgan Spurlock udelukkende af fastfood fra McDonald’s. Han ville afprøve, om der var hold i anklagerne fra de to piger og en række andre mennesker i USA, der mente, at de var blevet overvægtige af at spise fastfood.

I 30 dage spiste Morgan kun mad fra McDonald’s. Og alle måltider var large. Hvis han blev spurgt, om det pågældende måltid skulle være ’Super Size’, skulle han sige ja. Han blev regelmæssigt tilset af tre forskellige læger. Allerede efter 1 uge var der tegn på, at han var ved at udvikle fedtlever, og efter 30 dage havde han taget 11 kg på i vægt.

LÆS ARTIKEL Overvægt giver dårlig livskvalitet Når man bliver overvægtig som barn og ung, er der stor risiko for, at man også er overvægtig som voksen. Overvægten sætter sine spor på både krop og sjæl. En undersøgelse viste, at teenagere, der var overvægtige, havde lige så dårlig livskvalitet som børn med cancer. En af årsagerne er, at hverken børn, unge eller voksne er særlig tolerante. Det kan medføre mobning. Men overvægten har også mange fysiske konsekvenser i form af smerter i bevægeapparatet samt øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, cancer og type 2-diabetes. Agressiv markedsføring målrettet børn

Fastfoodkæder appellerer i høj grad til de yngre mennesker med en massiv og aggressiv markedsføring, hvor der især gøres en stor indsats for at nå børnene. I USA udgør fastfood en femtedel af de unges gennemsnitlige energiindtag.

Fastfood er et væsentligt bidrag til svær overvægt blandt børn og unge. Man har forsøgt at intensivere kampen mod fedmeepidemien i USA. Et forslag vil således tvinge kæder med mindst 20 restauranter til at oplyse om antallet af kalorier i alle retter på menukortet. Det er imidlertid usikkert, hvor stor effekt en sådan mærkning vil have.

LÆS ARTIKEL Jeg håber, at du har nogle gode ideer til, hvordan de unge kan undgå at falde i fastfoodfælden. Jeg ville være glad for at høre, hvad du og dine venner mener, man skal gribe til. Synes I f.eks., man skal forbyde reklamer for usund mad rettet mod børn og unge? Bente Klarlund Pedersen



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden