Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Arkivfoto: THOMAS BORBERG

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds brevkasse: Får man vitaminer nok hvis man er veganer på raw food?

En mormor er bekymret for barnebarnets - en tidligere anoretikers - nye spisevaner.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål:

Mit barnebarn er lige er fyldt 20. Hun har faktisk altid været syg, og begge hendes forældre har også været alvorligt syge gennem årene. Da hun var omkring 13 år, fik hun anoreksi og var indlagt i 9 måneder.

Hun klarede det, men måtte gå ud af gymnasiet. Jeg brugte rigtig megen tid på at gå ture med hende i den periode. Prøvede at få hende ud af depressionen via dagslys, motion og samtale. Det var enormt hårdt, men jeg tror på, at det har haft (en lille) effekt. Hun fik med nød og næppe fuldført sin studentereksamen med et kanonresultat.

LÆS KLUMME

Nu er hun ovre sin anoreksi, men er til gengæld veganer og på raw food. Hvordan skal jeg forholde mig til det? Hvis hun så bare kunne nøjes med at være vegetar! Hun siger selv, at hun har det supergodt med det.

Det har stået på i ca. et halvt år, og hun er i løbet af den tid kommet af med sin astma og de antidepressive piller. Det lyder jo umiddelbart fantastisk. Men kan det nu alligevel være sundt? Får hun de vitaminer og mineraler, hun skal have - og er det ikke alt for meget frugt, hun spiser - op til f.eks. 30 bananer om dagen?

Ja, mormor her er i vildrede. Men jeg kender hende nok til at vide, at jeg ikke skal afvise hende helt, det kommer der ikke noget positivt ud af. Så hellere prøve at spille lidt med i håb om at blive lidt klogere.

Svar:

Der er og har været meget at slås med for både dit barnebarn og hendes familie. Det er godt, at du er der og insisterer på at være til stede og vise din kærlighed og omsorg. Og det er lige præcis i den rolle, du primært kan gøre nytte. Anoreksi er, som du ved, en spiseforstyrrelse, der især rammer piger i alderen 12-20 år. Sygdommen er karakteriseret ved: vægttab, som fremkaldes ved at undgå fed mad, motionere meget, indtage afføringsmidler eller vanddrivende tabletter eller ved at fremkalde opkastning; stærk frygt for fedme og vægtstigning; udpræget optagethed af ernæring, kalorier og madlavning; mange ritualer i forbindelse med måltider og motion; perfektionisme; lavt selvværd; angst samt tendens til depression, evt. selvmordstanker.


LÆS BREVKASSE Der er formentlig mange årsager til anoreksi, både psykiske, sociale, biologiske og arvelige. Kulturelle forhold er også vigtige, idet sygdommen især optræder i Vesten. Det moderne slanke kvindelige skønhedsideal, puberteten eller dødsfald i nærmeste familie kan også spille ind. Der er særlig risiko for, at modeller, balletdansere og eliteidrætsudøvere rammes af anoreksi, fordi det forventes, at de er særlig slanke. Behandlingen retter sig mod både de fysiske og de psykiske symptomer.



Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som pårørende er det vigtigt, at man er opmærksom på de første signaler om, at et ungt menneske ikke har det godt. En pige med anoreksi er typisk meget veltilpasset på overfladen, og i starten opdager man måske ikke, at der er noget galt. Man skal være opmærksom på, om en ung pige går meget op i, hvad hun spiser, om hun taber sig og bliver tyndere og tyndere.

På et tidspunkt vil pigen begynde at ændre sig, virke mere trist og trække sig tilbage fra samværet med andre. Hun kan ikke lide sit udseende og er besat af, at alle skal kunne lide hende. Hun forestiller sig, at andre bedre kan holde af hende, hvis hun er slank.

Det er vigtigt for pigen, at hun har opbakning og støtte fra familien, men familiær omsorg er ikke tilstrækkelig. Der er behov for ekspertbistand. Ved alvorlige tilfælde, som dit barnebarn, kan intensiv behandling under indlæggelse blive nødvendigt.

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret over hendes spisevaner, som kan være et udtryk for, at hun forsøger at kontrollere indre kaos med ydre ritualer i form af strenge diæter.

Vær opmærksom på, at hun ikke taber sig, for noget tyder på, at hun endnu ikke har fået et helt normalt forhold til mad og vægt. Du kommer ingen vegne med at kritisere de spisevaner, hun har valgt. Men du må gerne understrege over for hende, at man også skal have fedt for at være sund, og at hun ikke må blive for tynd igen. Du kan dog først og fremmest støtte hende ved at styrke hendes selvværd. Det er også vigtigt, at hun ikke føler, at hun selv havde skylden for sin spiseforstyrrelse.

Du er og har været en vigtig støtte for dit barnebarn, og det skal du helst blive ved med at være. Det er vigtigt, at du ikke i din afmagt reagerer ved at blive afvisende, og at du kan rumme hende, når hun afviser dig. Det er en stor opgave. Men det er godt, at dit barnebarn har dig som mormor.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden