Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

MOTION. Hvis man er træt og sløj eller kæmper mod sygdom, er det ikke sikkert, man orker at høre, hvor let det er at få lidt motion ind i hverdagen
Foto: NIELS CHRISTENSEN

MOTION. Hvis man er træt og sløj eller kæmper mod sygdom, er det ikke sikkert, man orker at høre, hvor let det er at få lidt motion ind i hverdagen

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds klumme: Skyld og skam hjælper ikke på sygdom

En sund livsstil er ingen garanti for, at man ikke bliver syg, men man kan selv være med til at nedsætte risikoen for en række sygdomme.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der var en dame, der skrev: »Kunne du ikke lade være med at true med død og ødelæggelse, hvis man ikke løber, til man falder om?«.

Brevet var fra en læser, der havde vrøvl med bentøjet. Andre læsere har også gjort opmærksom på, at al den snak om løb og maraton kan tage modet fra de fleste. Hvis man er træt og sløj eller kæmper mod sygdom, er det ikke sikkert, man orker at høre, hvor let det er at få lidt motion ind i hverdagen.

Det er slemt nok at være syg. Men jeg kan godt forestille mig, at sygdomsbyrden kan blive endnu tungere at bære, hvis man oven i købet bliver udsat for formaninger, når man ikke gør det, som sådan nogle velmenende eksperter (som jeg selv) mener, er 'bedst for én'.

LÆS ARTIKEL

Jeg mener ikke, man kan bruge begrebet 'selvskabte sygdomme' til noget som helst. Hvis man er syg, kan det i mange tilfælde hjælpe på sygdommens forløb, hvis man er i stand til at ændre livsstil. Men også her gælder det, at sygdommen kan tære så meget på kræfterne, at der ikke er overskud til for eksempel at begynde at motionere.

Hermed ikke sagt, at livsstil og sygdom ikke hænger sammen. Der er i mange tilfælde en sammenhæng. Det kommer vi ikke uden om. Men når man står over for et menneske, der er ramt af sygdom, er det ikke muligt entydigt at pege på, hvorfor lige netop denne person blev syg.

Lad mig tage brystkræft som eksempel. Vi ved, at livsstil spiller en statistisk rolle for udvikling af brystkræft, især efter overgangsalderen. Overvægt, alkohol og mangel på motion øger risikoen for brystkræft. Men langt, langt de fleste tilfælde af brystkræft er ikke en følge af kendte livsstilsfaktorer. Slanke, veltrænede kvinder, der ikke drikker, får også brystkræft. Uanset hvilken livsstil den sygdomsramte har eller har haft, er det under alle omstændigheder helt urimeligt at mase skyldfølelse ned over en person, der allerede slås med en alvorlig sygdom.

LÆS ARTIKEL

En sund livsstil er altså ingen garanti for, at man ikke bliver syg, men man kan selv være med til at nedsætte risikoen for en række sygdomme. Hvis man er syg, kan tilværelsen føles hård. Så kan det være godt at vide, at man selv kan gøre noget for at få det lidt bedre. I nogle tilfælde virker motion ligefrem som et lægemiddel. Det er ganske vist de færreste, der slipper helt for sygdom og medicin bare ved at træne. Alligevel kan man godt få det bedre. Når man er i bedre form, er man mindre træt og har mere energi. Det er også godt for humøret at bevæge sig lidt hver dag.

Sandheden er, at der ikke altid skal så forfærdelig stor ændring i livsstilen til, førend det har en effekt. Man behøver altså ikke løbe, til man falder om. Mindre kan gøre det. Det er de personer, der har mest brug for det, der får den største relative effekt af at blive mere aktive. Hvis man går 3.000 skridt hver dag, får man relativt mere ud af at komme op på 6.000 skridt hver dag, end hvis man øger sin aktivitet fra 10.000 til 13.000 skridt dagligt. Selv en mindre øgning af den fysiske aktivitet kan have både forebyggende og terapeutisk effekt.

Jeg ønsker ikke at bære ved til det bål, hvor den enkelte martres af dårlig samvittighed, skyld og skam, enten fordi man er blevet syg, eller fordi man er så syg og mat, at man ikke orker at ændre livsstil. Men den gode nyhed er, at det er dem, der har mest brug for det, der får den største relative effekt af at ændre livsstil.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden