Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Hasard. At Egypten har ti gange så mange trafikdræbte per 100.000 indbyggere som Danmark har åbenlyse grunde, mener Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Egyptisk dødskørsel gav mig lyst til »kedelig tryghed«

Burde vi have en regel om, at man skal aflevere bilnøglerne i baren, inden der skænkes op, spørger Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I samfundsdebatten bliver frihed og tryghed til tider sat op som hinandens modsætninger. Argumentationen læner sig ofte op ad metaforen om vilde dyr i fangenskab; at de dyr, der lever i deres bure i zoologisk have, har den ultimative tryghed, men ingen frihed, mens dyrene på savannen har frihed, men ingen tryghed.

I vores del af verden har vi flere regler og love, påbud og forbud, end man har så mange andre steder.

Det giver mere tryghed, men er det på bekostningen af frihed?

Chancerytteri for fuld udblæsning Lad os tage trafiksikkerhed som et eksempel. Antallet af trafikdødsfald er faldet fra ca. 1.200 i 1970'erne til godt 200 i 2011.

Denne positive udvikling kan som bekendt tilskrives en lang række tiltag. Der er f.eks. kommet øget hastighedskontrol, kontrol af spirituskørsel og selebrug, udvikling af kollisionssikre biler og bedre veje. Der har været satsninger på kampagner, uddannelse, trafiksikkerhedspolitik og regulerende lovgivning.

LÆS KLUMME

Jeg havde lejlighed til at tænke på disse tiltag på en nylig rejse i Egypten.

På et tidspunkt skulle vi køre en længere tur gennem ørkenen. Vi var blevet advaret mod overfald på turister, men det viste sig, at det var en helt anden slags fare, der for alvor skulle sætte vore liv på spil.

Det var ikke alene det faktum, at chaufføren kørte med 160 km i timen uanset vejens beskaffenhed, men han kørte med hornet i bund, mobilen for øret og med et chancerytteri, som jeg aldrig har oplevet tidligere.

Her blev der ikke brilleret med discipliner som at holde sig i sin egen kørebane eller sikre sig sigtbarhed, hvad angår modkørende trafik, inden man lagde sig ud i vilde overhalinger.



Dødsstatistikken taler da også sit klare sprog. Egypten er blandt de lande, der står øverst på WHO's liste, når det gælder døde i trafikken. Der er hvert år 42 trafikdræbte per 100.000 indbyggere eller ti gange så mange trafikdræbte som her i landet.

Tryghed og frihed er relative størrelser

Når vi i Danmark giver udtryk for, at mange regler begrænser den individuelle frihed, giver det perspektiv at opleve et land, der nok har frihed til at køre ihjel, men i øvrigt må slås for de frihedsrettigheder, der reelt er værd for at kæmpe for: retten til demokrati, retten til ikke at sulte, retten til et samfund uden korruption og nepotisme. Man skal ikke regelsætte alt, men mon ikke de fleste af os trods alt synes, at det er udtryk for en positiv udvikling, når vi her til lands har fået bragt antallet af døde i trafikken ned på et rekordlavt antal. Det er svært at forestille sig, at man for at få lidt mere frihed ind i tilværelsen og lidt mindre af den kedelige tryghed f.eks. skulle droppe reglen om, at man skal køre i højre side af vejen. LÆS OGSÅ I Indien oplevede jeg, at man tilsyneladende selv bestemmer, hvilken side man vil køre i. Her er antallet af trafikdræbte ganske vist også højt, men på den anden side er man herligt fri for det væld af påbud og forbud, vi skal leve med hertil lands. Ja, trygheden tynger da heller ikke befolkningen i den del af verden. Da jeg på tilbagevejen atter sad i lufthavnen i Kairo, havde jeg modtaget en mail fra en ven: En fælles bekendt - en 54-årig kvinde - var blevet ramt af en 19-årig kvindelig bilist, der havde drukket sig fuld på et diskotek.







Det er uendeligt tragisk og sørgeligt. Kvinden betød meget for mange. Og rigtigt mange menneskers liv er på et splitsekund blevet knust. Det er også en tragedie for den 19-årige og hendes familie.

LÆS OGSÅ

Man tænker uvilkårligt på, om denne tragedie kunne være undgået. Burde vi have en regel om, at man skal aflevere bilnøglerne i baren, inden der skænkes op? En sådan regel kan forekomme formynderisk, men det er nok kun, indtil man selv er den, der mister.

Tryghed og frihed er relative størrelser. Og der er som sagt steder i verden, hvor man ikke hører nogen brokke sig over, at der bare er for meget tryghed.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden