Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Gå foråret i møde med de fire solråd

Vi skal altså ikke undgå solen, men bare omgås den med sund fornuft, skriver overlæge Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Malou Navarana Rasmussen medvirker i tv-programmerne ’De unge mødre’ og ’Mig og min mor’.

Hun er kendt af mange unge, og det vakte derfor bekymring, da hun udtalte, at hun havde droppet makeuppen, fordi det ælder huden. Til gengæld går hun jævnligt i solarium.

Denne udtalelse fik en række eksperter på banen. For det er lige omvendt: Man bliver ikke gammel af at bruge makeup, men man får en hud, der ser gammel ud, hvis man dyrker solbadning og solarium i stor stil.

Endnu vigtigere er det, at solarium og overdreven soldyrkning øger risikoen for hudkræft, også modermærkekræft.

Unge kvinder får modermærkekræft
Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der i dag er 11 procent flere unge, der får kræft, end i 1989. Og modermærkekræft menes at være en af årsagerne til stigningen i kræfttilfælde. Sygdommen ses især blandt unge kvinder og opstår ofte på grund af solskoldninger eller solariebrug.

Modermærkekræft viser sig i reglen ved, at et nyt modermærke opstår eller et gammelt modermærke ændrer udseende eller tykkelse. Man skal reagere, hvis et modermærke vokser i bredde og/eller højde, ændrer form og/eller farve, eller hvis der kommer skorpe på eller et sår inde i modermærket.

LÆS ARTIKEL

Hvis lægen har mistanke om modermærkekræft, bliver modermærket fjernet kirurgisk og undersøgt nærmere under et mikroskop.

Sund fornuft i solen
Man bliver så glad, når solen skinner. Solens lys forebygger depression, og det er virkelig svært at være sur, når foråret pibler frem som nu. Solkampagnen anbefaler, at vi skruer ned, men ikke slukker for solen. Sollys er livgivende og nødvendigt for, at vi kan optage D-vitamin til knoglerne.

De fleste danskere får tilstrækkeligt D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen. Huden optager ikke mere D-vitamin, fordi den er rød og branket. Vi skal altså ikke undgå solen, men bare omgås den med sund fornuft.

De fire solråd er siesta, solhat, solcreme og sluk solariet.

Solbeskyt børn
Hvis vi får for store doser af solens skadelige uv-stråling, bliver huden beskadiget. Jo flere forbrændinger og jo højere livstidsdoser af uv-stråling, jo større er risikoen for at udvikle kræft i huden.

Derfor er det særligt vigtigt, at vi solbeskytter vores børn. Jo tidligere barnet udsættes for megen uv-stråling og solskoldninger, jo større risiko har det for at udvikle kræft i huden senere i livet. Så skru ned for solen mellem 12 og 15, gå i skyggen og hold siesta, når uv-strålingen er højest.

LÆS ARTIKEL

Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, man kan gøre, er at søge skygge. Har man ikke mulighed for det, eller vil man gerne være i solen, skal man bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme.

Følger man disse råd og slukker for solariet, undgår man den højeste koncentration af uv-stråling. Derved undgår man forbrændinger og på længere sigt kræft i huden.

Stigende antal unge får modermærkekræft

»Du har aldrig været en strandligger«, sagde min veninde lettere bebrejdende til mig. Det er rigtigt nok.

Selv om sidste salgsdato nærmer sig, vil jeg gøre mit for ikke at komme til at ligne en »rosindame med en hud, der bare ligner svesker og læder på stativ, solstraffet på den onde klinge«, som Anders Matthesen så poetisk udtrykker det.

LÆS ARTIKEL

Det er måske derfor, jeg aldrig rigtigt har forstået, at det skulle være et problem at undgå at blive skoldet. Men jeg synes, det er et problem – et meget stort problem – at et stigende antal unge får modermærkekræft.

Jo tidligere barnet udsættes for megen uv-stråling og solskoldninger, jo større risiko har det for at udvikle kræft i huden senere i livet

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden