Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hep hep. Hvem når først til toppen, ham med den højeste maks.-puls eller ham med den laveste?
Foto: Arkivfoto: Christophe Ena/AP

Hep hep. Hvem når først til toppen, ham med den højeste maks.-puls eller ham med den laveste?

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Mental udholdenhed er vigtigere end høj puls

Har niveauet for den maksimale puls noget at sige i en konkurrence om hurtighed?

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål:

En sportskollega og jeg har længe diskuteret det følgende:

To mænd på 35 år har begge hvilepuls 40, en vægt på 75 kg og er i god form. A har maks.-puls 190, B har maks.-puls 170.

Hvem af disse vil sandsynligvis først nå toppen af Alpe d’Huez på cykel og hvorfor?

Den ene mener, at niveauet for maks.-puls er helt uden betydning i en sådan konkurrence – mens den anden mener, at den højere maks.-puls vil være garant for, at denne person rammer syregrænsen og andre grænser senere og derfor vil køre hurtigst op.

LÆS BREVKASSE Svar:

Den korte version er, at den maksimale puls ikke påvirker præstationen. Den maksimale puls varierer individuelt og med alder, men er uafhængig af træningsgrad. Jeg vil imidlertid bruge jeres spørgsmål til at opridse nogle principper for øgning af præstationsevne ved udholdenhedsidræt. Der er en klar sammenhæng mellem den tid, man kan opnå ved langdistance idræt, og konditionen. Teknisk set er kredsløbskonditionen det samme som den maksimale iltoptagelse. Konditallet udregnes ved at dividere den maksimale iltoptagelse med legemsvægten. Den enkelte persons kondital har betydning for, hvor hurtigt hun eller han kan løbe eller cykle. Dermed ikke sagt, at konditionen er den eneste faktor, der afgør præstationen, men det er en vigtig faktor. Konditionstræning medfører, at hjertet fyldes bedre, slår kraftigere og pumper mere blod ud til musklerne ved hvert slag. Man får således et større slagvolumen. Hvis man har en lav maksimal puls, kompenserer man ved at have et større slagvolumen.




Når den maksimale puls falder med alderen, opreguleres slagvolumen indtil 40-50-års alderen. Derefter falder præstationsevnen med alderen. I hvile har den trænede krop ikke brug for mere blod end den utrænede krop. Derfor falder hvilepulsen, jo bedre konditionen bliver.

LÆS BREVKASSE Men konditionen sidder også i musklerne. Stofskiftekonditionen forbedres kun i de muskler, der trænes. Stofskiftekonditionen er af betydning for, at ilten kan omsættes og bruges i musklerne samt for musklernes evne til at forbrænde fedt og lagre glykogen. Stofskiftekonditionen kan trænes ved masser af hverdagsmotion. Summa summarum, det er ikke til at gisne om, hvor vidt det er A eller B, der har de bedste odds for at nå toppen først. Det kommer an på, hvem af dem der har den bedste kredsløbs- og stofskiftekondition, er bedst til at disponere kræfterne og har den største mentale udholdenhed. FACEBOOK





Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden