Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ni ud af ti danskere mener, at sex er vigtigt eller meget vigtigt for et forhold. Alligevel tør vi ikke rigtigt tale om eventuelle problemer.Arkivfoto: THOMAS BORBERG

Ni ud af ti danskere mener, at sex er vigtigt eller meget vigtigt for et forhold. Alligevel tør vi ikke rigtigt tale om eventuelle problemer.Arkivfoto: THOMAS BORBERG

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Problemer i sexlivet er ikke taberagtigt

Vi tæppebankes med sex i reklamer og alle medier, men vi har svært ved at tale om problemer i sexlivet.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg modtager af og til breve, der begynder med et almindeligt brevkassespørgsmål om kost eller motion, men som sidst i brevet kommer ind på et andet spørgsmål eller problem, der måske i virkeligheden var det, der fik afsenderen til at skrive til mig.

Langt nede i et brev, jeg modtog for nylig, stod der f.eks.:

»Nu har jeg snakket lidt udenom, for jeg har et meget alvorligt spørgsmål«.

Og så kom spørgsmålet, der handlede om et seksuelt problem. Sådanne alvorlige spørgsmål er som oftest fulgt af et ønske om anonymitet pga. 'det svære emne'.

LÆS ARTIKEL

Når det er svært for den enkelte at stille spørgsmål, der vedrører sex, er det ikke, fordi danskerne ikke synes, at et godt sexliv er vigtigt.

I et nyere dansk befolkningsstudie blandt 16-95-årige var der således ni ud af ti personer, der fandt, at det var vigtigt eller meget vigtigt at have et godt sexliv.

Det er heller ikke, fordi danskerne ikke har problemer med det seksuelle. Mere end hver tiende dansker svarer, at de har oplevet et eller flere seksuelle problemer inden for det sidste år. Det kan eksempelvis være samlejesmerter, manglende lyst, for tidlig eller forsinket sædafgang eller problemer med rejsning.

Vi tæppebankes med sex i reklamer, i moden, i tv, på nettet og i alle andre medier. Der er tilsyneladende en kontrast mellem den blufærdighed, der knytter sig til at tale om seksuelle problemer og den sexificering og sexeksponering, vi er udsat for.

En forklaring er måske, at et godt sexliv hører med til vores forestilling om et succesfuldt liv. Eller omvendt: at et fraværende eller ikke fungerende sexliv opfattes som taberagtigt?

Vi står i hvert fald i den situation, at vi kan snakke om vores problemer med stress, manglende søvn, overvægt, rygerlunger, den dårlige form og de ømme knæ. Men hvem taler vi med, hvis der er smerter under samleje, eller hvis rejsningen svigter?

LÆS ARTIKEL

Der er faktisk god grund til at tale med sin læge, hvis man har et seksuelt problem, for der er ofte hjælp at hente, dels i form af understøttende medicin, dels i form af gode råd, f.eks. vedrørende livsstil.

Men seksuelle problemer kan også være en markør på alvorlig sygdom. Man kan desværre ikke være sikker på, at de sundhedsprofessionelle altid husker at stille spørgsmål om det seksuelle, selv om det er relevant ved mange symptomer, sygdomme og behandlingstyper. Der hersker også berøringsangst bag de hvide kitler!

Blandt seksuelle dysfunktioner er det især besvær med rejsning, der har været underkastet videnskabelige undersøgelser. Rejsningsbesvær forekommer hyppigt hos mænd med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, cancer og depression.

Der er naturligvis mange og komplekse årsager til rejsningsproblemer, men det er også veldokumenteret, at mangel på motion, overvægt og rygning, uafhængigt af kliniske symptomer på kronisk sygdom, har en negativ indflydelse på rejsningsevnen. Den gode nyhed er, at vægttab, motion og rygestop har både forebyggende og i nogle tilfælde terapeutisk effekt.

En ny undersøgelse konkluderer, at der hos patienter med diagnoserne type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom bør foretages systematisk udspørgning om rejsningsbesvær. Omvendt bør forekomsten af rejsningsbesvær hos en patient, der ikke har kendt kronisk sygdom, føre til screening for risikofaktorer eller kliniske symptomer på ovenfor omtalte sygdomme.

Både når det gælder patient og behandler må tiden være inde til at kaste blufærdigheden over bord. Og også de raske med sexproblemer må ud af busken!

En forklaring er måske, at et godt sexliv hører med til vores forestilling om et succesfuldt liv. Eller omvendt: at et fraværende eller ikke fungerende sexliv opfattes som taberagtigt?

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden