Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Regelmæssig motion hjælper med at undgå blodpropper. Men det er ingen garanti. (arkivfoto)
Foto: LÆRKE POSSELT

Regelmæssig motion hjælper med at undgå blodpropper. Men det er ingen garanti. (arkivfoto)

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Derfor får også sunde mennesker blodpropper

Kan man forhindre sygdom ved at leve og spise sundt, vil en læser vide.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål:

Hvad kan være årsagen til, at man kan blive ramt af lige netop en blodprop, selv om man fører en rigtig sund livsstil med meget motion, er slank, ikkeryger, ikke drikker, får sund kost osv.?

Er der f.eks. tale om, at man arveligt kan have forhøjet kolesteroltal på trods af sund levevis?

Eller er der andre faktorer, der spiller ind?

Vi er nogle stykker sidst i 50’erne, der har troet, at hvis vi nu overholdt alle de gængse sundhedsråd, ville en blodprop være ’det sidste’, som vi blev ramt af.

LÆS BREVKASSE

Svar:

Jeg er særdeles opmærksom på den udfordring, der ligger i at gøre befolkningen opmærksom på, at levevis og sygdom nok hænger sammen, men at livsstil langtfra altid kan forklare forekomsten af såkaldte livsstilssygdomme, f.eks. blodpropper i hjerte og hjerne, type 2-diabetes og nogle former for kræft. Livsstil og sygdom hænger sammen. Det kommer vi ikke uden om. Kram står for kost, rygning, alkohol og motion. Der er en klar statistisk øget risiko for, at en person, der spiser usundt, ryger og ikke motionerer, får hjerte-kar-sygdom. Men når man står over for den enkelte person, der er ramt af hjerte-kar-sygdom, er det ikke muligt – entydigt – at pege på, hvorfor lige netop denne person blev syg. Slanke, veltrænede mænd og kvinder, der ikke drikker og ikke ryger, får også blodpropper. Det skyldes blandt andet, som du peger på, at arvelige faktorer spiller ind.



Man kan f.eks. være genetisk disponeret for et højt kolesteroltal eller have arvet en tilbøjelighed til, at blodet størkner på en uhensigtsmæssig måde, der kan bidrage til, at man får en blodprop.

Men det er også sandsynligt, at endnu ukendte faktorer, hvad angår både arv, miljø og livsstil, har betydning.

LÆS BREVKASSE Uanset hvilken livsstil den sygdomsramte har eller har haft, er det under alle omstændigheder helt urimeligt at mase skyldfølelse ned over en person, der allerede slås med en alvorlig sygdom. Med en sund livsstil har man nedsat risiko for sygdom, men der er altså ingen garantier for, at man ikke bliver ramt af sygdom.



Det er derfor vigtigt at fremhæve, at sundhed ikke blot handler om fravær af sygdom, men i lige så høj grad handler om her og nu-livskvalitet og velvære: mindre stress, bedre humør, bedre udseende, god kropsfornemmelse, mere energi og mindre træthed.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden