Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fælles ansvar. Sund livsstil kommer ikke let til alle, og det er derfor vigtigt, at vi samarbejder om forebyggelsespolitikken. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Fælles ansvar. Sund livsstil kommer ikke let til alle, og det er derfor vigtigt, at vi samarbejder om forebyggelsespolitikken. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Unge begynder at ryge, hvis deres forbilleder ryger

Kun en langsigtet, fælles indsats kan nedbringe omkostningerne ved usund livsstil.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hans Storm, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, udtrykte i en artikelserie i Politiken, at rygere var usolidariske. Denne udmelding skabte forundring i forebyggelseskredse. Kræftens Bekæmpelse udsendte da også en pressemeddelelse og en undskyldning. Og det var godt.

Den forløbne uges begivenhed giver imidlertid endnu en gang anledning til at vende begreberne skyld, skam og sundhed i samspil med slidte udtryk som samfundssind og solidaritet.

De færreste mennesker vælger bevidst at blive nikotinafhængige. Unge begynder at ryge, hvis deres forbilleder ryger eller som følge af gruppepres fra kammerater. Og de bliver hurtigt afhængige. Det sørger industrien for.

Der er næppe heller nogen, der vil argumentere for, at fedmeepidemien skyldes, at flere og flere bevidst har valgt en livsstil, hvor de bliver fede. Som så mange andre vaner i vores liv er livsstil opstået som nogle rutiner, der kan få dagligdagen til at hænge sammen.

LÆS ARTIKEL

Livsstilsbetragtningen overser, at vores adfærd i høj grad er skabt af ydre rammer og kommercielle interesser: byplanlægning, transportsystemer, madpriser og tilgængelighed. En snæver livsstilsbetragtning, hvor man pukker på den enkelte, er moralsk uacceptabel, idet den overser, at vi mennesker både kulturelt, socialt og genetisk har forskellige forudsætninger.

Vi kommer dog ikke uden om, at sundhedsvæsenet er en fælles, men ikke uudtømmelig ressource. Uanset hvad årsagen er til, at den enkelte har en given livsstil, rækker konsekvensen langt ud over selvet. Det valg, man træffer, eller som omstændighederne træffer for én, har vidtrækkende konsekvenser. Vi belaster sundhedsvæsenet, og stort sygefravær og talrige førtidspensioner svækker arbejdsstyrken og gør ondt på nationaløkonomien.

LÆS ARTIKEL

Der er imidlertidbehov for at gøre op med den grundlæggende forestilling om, at forebyggelse kun handler om at fortælle danskerne, at de hver for sig må tage sig sammen og vælge en sundere livsstil. Næppe en eneste overvægtig eller nikotinafhængig borger har ønsket at være ’livsstilsramt’ – og mange arbejder intenst på at ændre vaner.

LÆS ARTIKEL

Den isolerede livsstilstankegang er politisk uanvendelig og medfører en undervurdering af de langsigtede muligheder i forebyggelsespolitikken. Det har taget 40 år at nedbringe trafikdrabene fra 1.200 til godt 200 om året. Og det har taget mindst 25 år at reducere skolebørns huller i tænderne. I dag er der godt 13.000 mennesker, der dør af rygning. Historien har lært os, at den indsats, der skal reducere tobaksdødsfaldene, indebærer, at vi som samfund udviser solidaritet med den gruppe, der har sværest ved at kvitte smøgerne. Det kræver fokus på lovgivning og kultur.

En snæver livsstilsbetragtning, hvor man pukker på den enkelte, er moralsk uacceptabel

Bente Klarlund Pedersen er formand for Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesudvalg.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden