Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ihærdighed. Træning, træning, træning. Kombineret med talent, gener og frem for alt viljen til sejr er vejen til de sublime præstationer, skriver Bente Klarlund.
Foto: LÆRKE POSSELT

Ihærdighed. Træning, træning, træning. Kombineret med talent, gener og frem for alt viljen til sejr er vejen til de sublime præstationer, skriver Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Her er forudsætningerne for den sublime sportspræstation

Det er ikke kun gener og talent, der afgør, om man kan slå rekorder, skriver Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forleden satte Usain Bolt olympisk rekord, da han løb 100 m på 9,63 sek.

Det var Carl Lewis, der som den første ved løb i lav højde brød 10-sekunders-barrieren 14. maj 1983. Det interessante er, at da først denne barriere var brudt, blev vi relativt hurtigt vidne til en stribe af løbere, der kunne komme under de magiske 10 sekunder.

Sir Roger Bannister er læge og forsker, men først og fremmest en løbelegende. Det var nemlig ham, der 6. maj 1954 brød 4-minutters-barrieren for en engelsk mil (1.609,3 m) og blev indehaver af verdensrekorden på 3 minutter og 59,4 sekunder.



Andre løbere var tidligere kommet tæt på, men de 4 minutter havde stået som en uovervindelig barriere. Bannister vidste imidlertid, at selv om kredsløbet sætter en naturlig fysiologisk begrænsning, er det psyken, der afgør, hvor tæt man kan komme på sin absolut maksimale ydeevne. Historien bekræfter, at Bannister havde ret. Da han havde sprængt 4-minutters-barrieren, fulgte mange andre løbere hurtigt trop.

I skrivende stund er verdensrekorden for maraton 2:03:38, sat af Patrick Makau fra Kenya ved Berlin Marathon 2011. Tiden er en forbedring på mere end 51 minutter i forhold til Johnny Hayes’ guldmedalje ved OL i 1908, hvor maratondistancen for første gang var fastsat til 42,195 km. Spørgsmålet er, om kenyaneren har nået det menneskeligt mulige med en gennemsnitlig hastighed på omkring 20,4 km/time.



Michael Joyner er professor ved Mayo Klinikken i USA. Med udgangspunkt i den viden, vi i dag har om, hvad der begrænser menneskets løbehastighed på maratondistancen, har han beregnet, at det er menneskeligt muligt at løbe maraton i tiden 1:57:58. Han baserer denne tid på en hypotetisk løber med et kondital på 84, en høj laktattærskel og en exceptionelt god løbeøkonomi. Der er tale om værdier, der hver for sig har været målt hos eliteløbere.

Intet taler således imod, at verden en dag kommer til at se en løber med exceptionelt gode medfødte løbeegenskaber og dermed en potentiel maratontid på under to timer. Men vi ved, at psyken sætter en grænse for, hvor tæt man kan komme på sin absolut maksimale ydeevne.

2-timers-grænsen for et maratonløb kan derfor være en barriere, der bliver lige så vanskelig at forcere, som de 10 sekunder var for 100-meter-løbet, og som de 4 minutter i sin tid var det for en engelsk mil.



Den sublime idrætspræstation er altid et produkt af talent (gener) og miljø (træning), men også af psyke. Og hermed adskiller den sublime idrætsudøver sig ikke fra den sublime kunstner, videnskabsmand eller forretningsmand – eller -kvinde. Jeg tænker tit på det. Jeg kender mange, der er dygtige og har talent. Men jeg kender ingen, der for alvor har præsteret og gjort en forskel – uden samtidig at være flittige og eje viljen til sejr.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden