Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: JENS DRESLING
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: At sætte pris på patienten

Der er penge i at bruge flere ressourcer på at forebygge i stedet for at helbrede.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fru Jensen har kræft. Hun er så syg, at hun dør af det. Men hvis hun tilbydes en ny, dyr medicin, kan hun måske leve seks måneder længere. Hvor meget må behandlingen koste? En halv million? En hel million?

Kan det betale sig at give dyr medicin til døende mennesker? Hvis beslutningen skal opgøres i kroner og øre, er svaret et klart nej, for de døende vender ikke tilbage til arbejdsmarkedet for at bidrage til fællesskabet. Men hvis fru Jensen får den nye medicin, vil hun måske kunne opleve sit eneste barnebarns konfirmation!

Økonomiske og eksistentielle spørgsmål mødes i debatten om, hvordan vi skal prioritere i sundhedsvæsnet. De høje udgifter på nogle områder betyder, at andre områder bliver nedprioriteret.

LÆS KLUMME

Lad os nu sige, at vi havde dobbelt så mange behandlingsmuligheder, som vi havde penge til at behandle for. Skulle vi så betale 1 million kroner for et leveår, hvis vi kunne flytte pengene over i en anden diagnose og få 2-3 leveår for de samme penge? Er nogle patienter mere værd end andre? Har nogle sygdomme mere prestige end andre? Er nogle patientgrupper - eller deres foreninger - bedre til at kæmpe deres sag?

Og er medmenneskelighed en del af regnestykket?

Sundhedsøkonomer beregner allerede, hvordan man kan få mest mulig sundhed for pengene. Man beregner såkaldt kvalitetsjusterede leveår: Hvor meget koster behandlingen? Hvor meget forlænger den patientens liv? Og hvor høj en livskvalitet får patienten i løbet af den tid?

»Populært sagt dividerer vi sundhed og økonomi med hinanden«, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

Vi har tradition for ikke at skelne mellem patienter. Når man som læge står over for en patient, er man altid patientens ambassadør. Det gælder også, hvis patienten f.eks. er kriminel eller opholder sig illegalt i landet. I lægeløftet hedder det blandt andet: »... at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse«.

Vi kommer ikke uden om, at der skal prioriteres i sundhedsvæsenet, men det må aldrig blive den enkelte læge, afdeling eller hospital, der træffer valg om, hvem der skal behandles. Det er en politisk beslutning at afgøre, hvem vi vælger til - og fra - når det gælder sundhedsvæsenets ressourcer.

LÆS KLUMME

Skatteborgerne vægtersundhed højt. Men selv i en økonomisk opgangstid med flere ressourcer til rådighed ville de mange muligheder for behandling stadig overstige de offentlige budgetter. Dertil kommer, at livsstilssygdomme ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil udgøre 70 procent af al sygdom i 2020. Det bliver en enorm udskrivning for samfundet at behandle konsekvenserne af vor livsstil.

Derfor skal det endnu en gang betones, at det både for den enkelte og for samfundsøkonomien er så meget bedre at forebygge end at behandle. Sundhedsfremme og tidlig opsporing af sygdom vil på sigt give mere luft i sundhedsbudgetterne. Så hvorfor bruger vi kun 1 krone på forebyggelse, for hver gang vi bruger 100 kroner på behandling?

Uanset hvad årsagen er til, at den enkelte har en given livsstil, rækker konsekvensen af denne langt ud over selvet: Mit valg af livsstil har betydning for, hvor mange vi har råd til at behandle.

Har nogle sygdomme mere prestige end andre? Er nogle patientgrupper - eller deres foreninger - bedre til at kæmpe deres sag?

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden