Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: JENS DRESLING
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Bekymringsindustrien

Sundhedsindustrien tjener kassen, når raske mennesker sygeliggøres.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhed og krop er ved at rykke helt ind i centrum i debatten om, hvad det gode liv er. Derfor er det vigtigt at overveje de etiske udfordringer, der følger med, når vi snakker om sundhed.

Ved at tale meget om risikoen for sygdom kan man utilsigtet komme til at skabe unødig bekymring hos borgerne. Reklametekniske virkemidler, der stikker til folks dårlige samvittighed for at få dem til at følge sundhedsrådene, og som påpeger folks eget ansvar for at leve sundt, kan skabe bekymring for, om man er medskyldig i egne sundhedsproblemer.

LÆS BREVKASSE

En anden uheldig konsekvens af forebyggende indsatser er sygeliggørelse. Det kan være traumatiserende, hvis opfattelsen af at være syg er fejlagtig eller overdreven. Selv om et moderat forhøjet blodtryk er en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme, er det høje blodtryk ikke i sig selv en sygdom. Men hvis man bliver sat i behandling med medicin, opfatter man måske sig selv som syg, og det kan have store negative konsekvenser både fysisk, psykisk og socialt.

Jeg tror, at man som sundhedsprofessionel løbende gør sig disse etiske overvejelser, men det problematiske er, at sundhedsindustrien kan profitere af at skabe bekymring og sygeliggørelse hos raske mennesker.

Vi kender nok alle sammen nogle, der er nærmest besat af egen sundhed. I nyere tid har vi oplevet en ’detox’-bølge, der typisk markedsføres som: »Man behøver ikke nødvendigvis at være syg for at have behov for en udrensende detox-kur«. »Rigtig mange mennesker går rundt og har det små dårligt uden helt at kunne sætte fingeren på noget bestemt«. »Måske lider du af hovedpine, måske mangler du energi, måske er du stresset, måske er du bare generelt utilfreds med dit liv«.

LÆS BREVKASSE

Mon ikke en del af os kan genkende sig selv her? Og hvis ikke, kan det ifølge detox-kurenes markedsføring være, fordi »man bevidst eller ubevidst har lært at leve med symptomer, der i virkeligheden er tegn på, at der er ubalance i kroppen«. I detox-kurenes univers er normaltilstanden flyttet. Som udgangspunkt er vi ikke længere raske. Vi ser os selv som potentielt syge. Med andre ord er en rask person defineret ved ikke at være tilstrækkelig grundigt undersøgt.

Den megen bekymring og fokusering på egen sundhed kan kamme over. Det er ikke diætens strenghed eller antallet af timer i fitnesscenteret, der definerer den sygelige form for sundhed, men det er gået galt, når diæt og motion bliver vigtigere end familieliv og venner.

I løbet af denne uge blev jeg spurgt, om jeg ikke selv er medskyldig i, at nogle mennesker har udviklet en ekstrem tilgang til krop og sundhed. Er det mon den megen fokusering på sundhed, der er årsagen til, at nogle udvikler et fanatisk forhold til deres krop? Jeg tror det ikke.

LÆS BREVKASSE

Jeg tror snarere, det forholder sig sådan, at mennesker, der lader sig opsluge af ekstreme sundhedskure, er karakteriseret ved deres jagt på et holdepunkt i tilværelsen, måske som konsekvens af et lavt selvværd og/eller en dårlig livskvalitet. Ved at fastholde en streng diæt eller træningsplan oplever de kontrol over kaos.

Detox og andre ekstreme kure er symptomer på en søgen indad. Der er ligefrem tale om religiøse over- og undertoner i visse dele af sundheds- og wellnesskulturen. Man er sin egen frelser. Eller man har en sundhedsguru, der ved alt og har svar på alt.

Årsagen til dyrkelsen af den sygelige sundhed ligger i menneskers sind, men tager farve af tidsånden. Løsningen er naturligvis ikke at droppe fokus på sundhed i samfundet.

For hundrede år siden søgte man også efter værdiladede holdepunkter i tilværelsen. Dengang gik man ikke på diæt eller i fitnesscenter, men fandt fodfæste andre steder, f.eks. i religionen. Der vil altid være mennesker, der har brug for ydre disciplin for at tøjle indre kaos. Spørgsmålet er, hvorvidt sundhedsindustrien uimodsagt skal have lov til at profitere heraf.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden