Foto: Thomas Borberg
Klarlunds brevkasse

Vitaminpiller er overflødige for de fleste

De fleste danskere får behover for vitaminer og mineraler dækket gennem den daglige kost.

Klarlunds brevkasse

Spørgsmål fra læser Anne.

Hvad er fup, og hvad er fakta, når det drejer sig om vitaminpiller og/eller kosttilskud? Er en almindelig sund og varieret kost nok, eller vil de fleste grønsagsspisende mennesker i dagens Danmark have brug for vitamintilskud? Kan ens ’lager’ af vitaminer i kroppen være nede, så man i en kortere periode vil have godt af at tage dobbelt dosis multivitaminpiller?

Er det nok kun at tage vitaminpiller om vinteren, hvor jeg er mindre udsat for sollys og nok også spiser mindre frisk frugt og grønt?

LÆS OGSÅ Hvis vitaminpiller er en god ide, er nogle vitaminer så bedre end andre? Jeg har oplevet, at apoteket og helsekostbutikkerne har hver sin favorit af multiudgaven. Svar

Selv om mere end halvdelen af danskerne tager kosttilskud, viser undersøgelser af vores kostvaner, at de fleste danskere får behovet for vitaminer og mineraler dækket gennem den almindelige daglige kost, fordi vi spiser tilstrækkeligt varieret. Desuden er vores jord ikke så udpint og fattig på næringsstoffer som tidligere antaget, og frugt og grøntsagers indhold af vitaminer og mineraler er derfor relativt stor. Hvis man er sund og rask, spiser en varieret kost, hvor man også får fisk, samt får moderat sol om sommeren, har man ikke brug for kosttilskud.

LÆS OGSÅ Det er ikke farligt at tage en multivitaminpille, men for de fleste er det ikke nødvendigt. Der er meget diskussion om, hvorvidt danskere burde tage tilskud af D-vitamin eller rutinemæssigt burde få målt deres D-vitaminniveau. Vi ved, at mennesker, der ikke får tilstrækkeligt med D-vitamin gennem sol og kost, har øget risiko for at udvikle knogleskørhed. Der mangler imidlertid viden om sammenhængen mellem D-vitamin-indtag og andre sygdomme end knogleskørhed. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastsætte, hvilke D-vitamin-niveauer der er optimale med hensyn til at forebygge kræft, hjerte-kar-sygdomme og andre kroniske sygdomme.







Løsningen er imidlertid ikke, at man bare køber et stort bæger D-vitamin for at være på den sikre side. Der mangler nemlig tilstrækkelig viden om bivirkningerne ved at indtage høje doser D-vitamin gennem lang tid. En grundig rapport fra WHO om D-vitamin og kræft med 1.400 referencer konkluderer, at der er for få og begrænsede data til at vurdere mindre hyppige bivirkninger ved langvarigt tilskud af høje doser D-vitamin hos yngre sunde personer, og at konsekvenserne af at vedligeholde en høj D-vitamin-status i årevis ikke kendes.

Men selv om langt de fleste, som bor i Danmark, ikke har behov for tilskud af hverken vitaminer eller mineraler, er der nogle særlige grupper, der kan have glæde af et vitamin- eller mineraltilskud:

Småtspisende ældre anbefales at tage et multivitaminmineralpræparat.

Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere eller personer med øget risiko for osteoporose anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin og kalcium.

Personer med mørk hud og personer, der får meget lidt sol på huden, fordi de næsten ikke kommer ud, eller fordi de går tildækket, anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin.

Børn med mørk hud og/eller børn, der går tildækket, anbefales også et dagligt tilskud af D-vitamin, ligesom spædbørn, fra de er 2 uger til 2 år. De skal også have et tilskud af jern fra de er 6 måneder til 1 år efter aftale med læge eller sundhedsplejerske.

Bente Klarlund Pedersen

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden