Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: JENS DRESLING
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds klumme: Vinterblues

Hos mange daler humøret her i den kolde tid, og nogle udvikler en decideret vinterdepression.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg vågnede i morges ved vækkeuret. Lå lidt og besluttede så, at i dag orkede jeg bare ikke at kaste mig ud på en løbetur i mørke og minusgrader. Op ad dagen gik det bedre. Det var faktisk blevet en dejlig dag. Det var frostklart, og solen havde fået magt. Jeg kunne alligevel ikke nære mig og stak ud på en løbetur i høj sne. Det var ganske koldt, men der var et kraftigt lys fra sne og sol. Jeg vil vove at påstå, at jeg fik et smil fra hver og én, jeg passerede på min korte vej. Jeg nød turen og var vist selv et stort smil. Det er da utroligt, hvad vejret betyder for humøret!

Selv om sneen og solen kan kaste lys og glæde af sig, er det lige nu sæson for vinterblues (vinterdepressioner). Mørke morgener og korte, kolde dage får mange af os til at bande vinteren langt væk, og for nogle fører det manglende lys til en egentlig vinterdepression.

LÆS KLUMME

I Danmark lider 5-8 procent af vinterdepression. Forskellen på almindelige depressioner og vinterdepressioner er naturligvis, at vinterdepressioner er årstidsafhængige. Men personer, der er vinterdeprimerede, får også nogle atypiske symptomer, i forhold til hvad deprimerede mennesker almindeligvis oplever. De karakteristiske depressionssymptomer er øget søvnbehov, tristhed og især manglende energi. Den vinterdeprimerede har derudover øget appetit og tager tit på i vægt, mens det modsatte er tilfældet for de almindeligt deprimerede.

Serotonin er et af hjernens signalstoffer, populært kendt som et ’lykkestof’, og man har længe ment, at serotonin spiller en rolle ved depressioner. Lyset påvirker serotoninniveauet i hjernen, og det er ofte manglen på dette stof, der spiller en afgørende rolle, når man bliver deprimeret.

Skanningsundersøgelser ledet af professor Gitte Moos ved Center for Integreret Molekylær Billeddannelse (Cimbi) på Rigshospitalet har vist, at på de mørke vinterdage påvirkes serotoninsystemet mere hos nogle mennesker end hos andre. Forskerne undersøgte samtidig et særligt gen hos forsøgspersonerne, som har betydning for fordelingen af serotonin i hjernen. Det ser ud til, at arvelige anlæg kombineret med mangel på lys kan have en betydning for, om man udvikler vinterdepression.

Behandling med lysvirker mod vinterdepression, stabiliserer vores døgnrytme, giver mere energi og får niveauet af serotonin i hjernen til at stige. Lysterapi skal bruges om morgenen, for hvis man tager lys om aftenen, risikerer man ikke at kunne sove. Det kan faktisk hjælpe på vinterdepressionen og måske også trætheden, hvis man sidder foran en almindelig pære, men en decideret lysterapilampe er bedre. Men inden man i ren iver investerer i en lysterapilampe, bør man måske prøve effekten af den naturlige variant. Selv om solen på denne årstid er en sjælden gæst på disse kanter, er det trods alt lyst omkring ni timer om dagen. Det er godt, hvis man kan tilrettelægge sin dag, så man kommer ud i lyset eller i det mindste får masser af dagslys ind ad vinduerne.

Lyset hjælper med at holde hjernens serotonin oppe her i vintermånederne. Men man øger også hjernens serotonin, når man motionerer. Det er altså en rigtig god ide, hvis man kan få flettet en gå- eller løbetur ind, mens det endnu er lyst.

Hvis man føler sig reelt deprimeret, skal man imidlertid passe på med gør det selv udi lysterapiuniverset. Det er vigtigt at gå til lægen, hvis man har mistanke om, at man har en depression. Man kan ikke altid selv afgøre, hvilken slags depression der kan være tale om, og om der er behov for medicin.

Kilde: www.videnskab.dk

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden