Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hverdagstræning. Når man er fysisk aktiv, opbygger man musklerne, mens man nedbryder musklerne, når man er fysisk inaktiv.
Foto: Martin Lehmann

Hverdagstræning. Når man er fysisk aktiv, opbygger man musklerne, mens man nedbryder musklerne, når man er fysisk inaktiv.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Hjælp dit helbred – tag trappen

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål far læser Dan E:

Du har skrevet om overtræningssyndromet ( Lørdagsliv, 17. november). Kan du beskrive undertræningssyndromet, som kan forstås af f. eks. tv-kikkere, skrivebordsgeneraler, computer- og spilfikserede og sofaliggende mennesker, som ikke rører sig så meget, og som ikke har nok af den jernvilje og selvdisciplin, du nævner?

LÆS ARTIKEL

Svar:

Undertræning er ikke bare det modsatte af overtræning. Og den fysisk inaktive tilstand er ikke bare et spejlbillede af den fysisk aktive tilstand. Når man er fysisk aktiv, opbygger man musklerne, mens man nedbryder musklerne, når man er fysisk inaktiv. Men det er helt forskellige mekanismer, der medfører henholdsvis opbygning og nedbrydning. Vi oplever derfor, at det tager længere tid at opbygge end at nedbryde kroppens muskler.

LÆS OGSÅ Hvis man er fysisk inaktiv, har man, uanset kropsvægt, øget risiko for omkring 35 forskellige symptomer og sygdomstilstande. Jeg er selv meget optaget af det forhold, at personer med type 2-diabetes har en 2-3 gange øget risiko for at få så forskellige sygdomme som hjerte-kar-sygdom, tarmkræft, brystkræft og demens.

Det ser ud til, at forklaringen skal findes i musklerne. Lidt polemisk kan man sige, at der er tale om mangelsygdomme – nemlig mangel på motion – eller med dine ord, at det skyldes undertræning.

Når vi indtager et måltid mad, vil sukker og fedt være at finde i blodet i nogen tid efter. Hvis de optræder i rigelig mængde, kan både sukker og fedt skade blodkarrene, så man udvikler åreforkalkning og skader på organerne. Er musklerne utrænede, vil indholdet af sukker og fedt efter et måltid stige voldsomt i blodet og pladre rundt i blodbanen i lang tid. Det skyldes, at de utrænede muskler er dårlige til at optage sukker og forbrænde fedt.



Men er man i god form, suger musklerne sukker og fedt ud af blodbanen og ind i musklerne, hvor sukkeret lagres som glykogen, og fedtet forbrændes – og bliver den værdifulde energi, vi skal bruge, når vi bevæger os.

Hvis man begynder at røre sig mere, kan det konstateres, at det samme måltid, der tidligere gav en voldsom stigning i blodsukker, insulin og fedt, allerede i løbet af et par uger giver et mindre udtalt respons, fordi musklernes evne til at lagre glykogen og forbrænde fedt øges med fysisk aktivitet.

Den utrænede muskel kan kun lagre halvt så meget glykogen som den trænede muskel, og på samme tid og ved samme relative belastning vil den også forbruge mere glykogen end den trænede muskel, fordi den netop ikke er ligeså god til at udnytte fedt. En undertrænet person bliver derfor hurtigt træt.



Hvis en veltrænet person f.eks. går op ad trapperne til tredje sal ved en intensitet på 40 procent, vil en undertrænet person med halvt så god kondition og samme vægt skulle præstere et arbejde svarende til en intensitet på 80 procent af sin maksimale formåen på de samme trapper.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan føre til en ond cirkel for den, der ikke er i form. Man undgår trættende arbejde ved for eksempel at tage elevatoren i stedet for trapperne. Det fører gradvist til større og større inaktivitet og endnu dårligere kondition.

Vi undersøgte, hvad der sker, når man er fysisk inaktiv i 14 dage. Unge raske mænd, der normalt gik 10.000 skridt dagligt, måtte i forsøget kun gå 1.500 skridt dagligt.

På de bare to uger, forsøget varede, faldt konditionen, og forsøgspersonerne tabte muskelmasse. En skanningsundersøgelse viste desuden, at de havde fået mere af det farlige fedt omkring de indre organer.

Vi gav dem noget fedt at drikke. Det fik fedtet i blodet til at stige til højere værdier og i meget længere tid end før forsøget. De havde mistet evnen til at forbrænde fedt. Når de fik et måltid rigt på kulhydrat, skulle de producere betydeligt mere insulin end før forsøget for ikke at udvikle forhøjet blodsukker. De var blevet insulinresistente, dvs. de havde udviklet en forløber for type 2-diabetes.



Disse voldsomme ændringer indtrådte altså ved en livsstil, der svarer til en daseferie på stranden og viser, at en passiv livsstil i sig selv kan medføre f.eks. hjertesygdom og type 2-diabetes. Konsekvenserne af et passivt liv er en kompleks proces, men virkningen er altså umiddelbar og kan på kort sigt medføre træthed, uoverkommelighedsfølelse og dårligt humør og på længere sigt forårsage et helt netværk af sygdomme.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden