Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frossent. Er du pelikanstiv risikerer du at falde i søvn i det kolde vejr, og det kan blive fatalt, advarer Bente Klarlund.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN

Frossent. Er du pelikanstiv risikerer du at falde i søvn i det kolde vejr, og det kan blive fatalt, advarer Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Derfor rammer kulde de fulde hårdt

Alkoholen slår ikke hårdere i kulden - men kulden slår hårdere, hvis du har alkohol i blodet.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål fra læser Carsten: Nu er det jo snart julefrokost, og på jobbet sad vi og snakkede om, hvem der mon ville blive mest pinlig i år. Og så kom vi til at diskutere, om det er rigtigt, at man hurtigere bliver fuld, når det er koldt. Det føles i hvert fald, som om alkoholen slår hårdere, når det er rigtig koldt. Svar:

Nej, sådan er det ikke. Alkohol omsættes i leveren, og den proces påvirkes ikke af ydre omstændigheder, såsom varme eller kulde. Man kan naturligvis godt føle sig mere beruset, når man har drukket og kommer ud i kulden. Men det er faktisk mere lumsk, hvis man sidder i venners lag i de hyggelige varme stuer og føler sig langt mindre fuld, end promillen vidner om, at man faktisk er.

LÆS OGSÅ Mens alkoholen således ikke slår hårdere i kulden, kan man sige, at kulden slår hårdere, hvis man har alkohol i blodet. I ugens løb talte jeg netop med Ellen Nybo fra TV 2 Vejret om dette spørgsmål. Hun spurgte, hvordan kulden virker, når det er rigtig koldt – og man samtidig drikker.

Sagen er, at når kropstemperaturen falder, får vi kulderystelser. Og det er godt og har til hensigt at skabe varme i musklerne. Der sker også det, at huden bliver iskold, fordi blodkarrene trækker sig sammen. Det er en hensigtsmæssig reaktion, der skal sikre, at kroppen holder på varmen, så hjertet og de indre organer holdes varme.



Men alkohol får blodkarrene til at udvide sig. Dermed taber man varme og bliver kold indeni. Og er man fuld og træt nok, er der risiko for, at man falder eller lægger sig ned for at hvile, og så bliver den berusede krop hurtigt afkølet med alvorlige konsekvenser, der kan ende med død.

Så det gode råd er at tage godt med varmt tøj på til julefrokosten – eller drikke lidt mindre.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden