Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: JENS DRESLING
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds klumme: Motion på recept

I dag ved vi, at fysisk træning kan være lige så effektivt som medicinsk behandling – eller i særlige situationer mere effektivt.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Begrebet ’motion på recept’ opstod i begyndelsen af dette årtusinde som en konsekvens af ny forskning.

Man har længe været klar over, at regelmæssig fysisk aktivitet forebygger en række alvorlige kroniske sygdomme såsom hjertesygdom, diabetes, visse tilfælde af kræft samt knogleskørhed. Man har også været opmærksom på, at fysisk træning kan afhjælpe problemer i muskler og led. Det nye er, at fysisk træning derudover har en plads i behandlingen af en række sygdomme også uden for bevægeapparatet.

På mandag kommer Sundhedsstyrelsen med en opdatering af ’Håndbog om fysisk aktivitet og sundhed – forebyggelse og behandling’. Der er tale om et 500-siders digert værk, som har været i høring i en lang række videnskabelige selskaber og sygdomsbekæmpende foreninger. Dokumentationen er lagt frem. Der er stadig behov for mere viden om, hvordan den fysiske træning skal doseres, hvad angår type, mængde og intensitet.

LÆS BREVKASSE

LÆS ARTIKEL

Men der er ingen tvivl om, at fysisk træning bør have en plads i behandlingen af en række vidt forskellige sygdomme som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjertesygdom, cancer, gigt, knogleskørhed og en række psykiske sygdomme.

I den medicinske verden er der tradition for at ordinere den behandling, der i videnskabelige undersøgelser har vist sig at være mest effektiv med færrest bivirkninger. I dag ved vi, at fysisk træning kan være lige så effektivt som medicinsk behandling – eller i særlige situationer mere effektivt. I den sammenhæng repræsenterer ’fysisk træning som behandling’ ikke et paradigmeskift eller blot et nyt princip. Der er snarere tale om, at der nu er akkumuleret viden i et sådant omfang, at den skal implementeres.

Det er lægen, der ordinerer. Når ordinationen vedrører medicin, indløses recepten på det nærliggende apotek. Men når lægen ordinerer fysisk træning som behandling, er det uklart, hvor patienten skal gå hen og indløse recepten. Alle mennesker bør være fysisk aktive, men når det gælder fysisk træning som behandling, er ’motion på opfordring’ ikke tilstrækkeligt. Der er behov for en organisering, der tillader, at personer med specifikke risikotilstande og sygdomme kan tilbydes sundhedsfaglig, superviseret, struktureret fysisk træning tilpasset den enkelte patient.

LÆS BREVKASSE

Selv om fysisk træning således er en effektiv behandling af mange sygdomme, så virker den naturligvis kun, hvis man følger ordinationen. Vi ved ikke med sikkerhed, hvilke rammer der er mest optimale, når det gælder om at sikre, at patienten rent faktisk tager imod den behandling, som lægen har ordineret. Et meget lovende forsøg omfattende mere end 1.000 mennesker blev udført i Københavns Kommune. De patienter, der fik ordineret motion på recept, modtog 12 ugers superviseret træning. Som led i behandlingen lagde man meget tidligt i forløbet en plan for, hvordan den enkelte efterfølgende kunne fortsætte træningen i sit eget lokale regi.

Hvis vi i fremtiden vilhave råd til at yde den højt specialiserede behandling af de alvorligt syge, skal vi sørge for at forebygge de sygdomme, der faktisk kan forebygges. Vi skal også forebygge forværring af sygdom, når det er muligt. Det er nødvendigt, at den enkelte om muligt tager aktiv del i behandlingen.

Skal vi kunne tilbyde ressourcetung behandling af f.eks. cancer, stofskiftesygdomme og medfødte misdannelser med avanceret teknologi, udvikle vacciner mod malaria og hiv og bekæmpe nye infektionssygdomme, er det nødvendigt at anvende den mindre ressourcekrævende behandling som kost og fysisk træning til de patienter, hvor vi ved, der er effekt. Sundhedsvæsenet skal favne os og tage over, når vi er alvorligt syge. Men for de fleste gælder det heldigvis, at man en dag skal ud af patientrollen igen og fuldt ud tage ansvar for egen helse. Det er også i dette perspektiv, at ’motion på recept’ skal ses.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden