Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

Brrrrr. Nedsat blodforsyning til fingrene kan gøre dem blå, skriver Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Derfor får nogle blå fingre, når det er koldt

Omkring 20 procent af befolkningen har det såkaldte Raynauds syndrom.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål fra læser Jim Christensen:

Jeg står foran et halvt års ophold i Grønland, hvor jeg skal arbejde med børn, og aktiviteterne vil være meget løb og langrend. Bl.a. er der muligvis Arctic Circle Race på programmet senere på året.

Jeg er selv aktiv løber, men når det bliver vinter og koldt, får jeg hurtigt kolde fingre, når jeg løber, uanset om jeg har to par løbehandsker på. Det er kun mine fingre, der fryser, jeg har ikke problemer på resten af kroppen. Faktisk skal jeg ikke have alt for meget tøj på overkrop og ben, før det bliver for varmt.

Derfor er jeg selvfølgelig interesseret i, hvad det skyldes, at jeg fryser sådan, og hvad kan jeg eventuelt gøre, specielt når jeg nu rejser op til det kolde Nord?

Svar:

Kolde fingre kan skyldes Raynauds syndrom, der skyldes nedsat blodforsyning til fingrene. Det samme kan ses for tæerne. Den nedsatte blodforsyning viser sig ved anfaldsvis farveskift. Først er fingrene og/eller tæerne blege, herefter får de en blålig farve, og til sidst rødmer de. Farveskiftet ledsages af prikkende, stikkende ubehag eller smerter. I langt de fleste tilstande er der tale om en ubehagelig, men helt ufarlig tilstand. Raynauds syndrom forekommer oftest i en såkaldt primær form. Denne form ses hyppigt (op mod 20 procent af befolkningen) i den nordlige del af Europa, hvor klimaet er fugtigt og køligt. De fleste er kun generet i ringe grad og søger ikke læge. Men Raynauds syndrom forekommer også sekundært til bindevævs- og ledsygdomme, og her er symptomerne oftest betydeligt mere udtalte. Symptomer udløses oftest af kulde, men psykisk stress kan bidrage til at sætte et anfald i gang. Forebyggelse er langt det vigtigste. Det bedste man kan gøre, er i videst muligt omfang at undgå det, der udløser anfald. For de fleste er øget brug af vanter og handsker det, der skal til, for andre kan det være at anvende lunkent vand ved afskylning af opvasken i stedet for koldt. I tilfældet ’kolde fingre’ er der ikke noget, der tyder på, at motion eller speciel kost har betydning for udvikling af primære Raynaud-anfald. Det lykkes for de fleste at tilpasse hverdagen, således at de udløsende faktorer undgås eller i hvert fald minimeres, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tale med sin læge om, hvorvidt man bør forsøge med nitroglycerinsalve eller plastre, som ofte har en effektiv, men kortvarig virkning. Medicinsk behandling med kalciumblokkere i tabletform har været anvendt, men en ny Cochraneundersøgelse fandt ingen effekt, og behandlingen bør under alle omstændigheder kun forsøges, når man mener, at al forebyggelse har været prøvet, idet behandling kan give bivirkninger, der er mere generende end Raynaud-anfaldene. Tidligere opererede man og skar nervestrenge tæt på ryggen over (sympatektomi). Det er man i dag gået bort fra, fordi der var mange tilbagefald. Jeg ønsker dig gode oplevelser i det høje Nord iklædt mange og varme handsker. Kilder: Stewart M, Morling JR.Oral vasodilators for primary Raynaud's phenomenon. Cochrane Database Syst Rev. 2012 Jul 11;7:CD006687. doi: 10.1002/14651858.CD006687.pub3. www.gigtforeningen.dkwww.netdoktor.dk














Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden