Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nudging. Varerne i supermarkeder er placeret, så kunder køber mest muligt. I Irma har man flyttet slik og chokolade fra kassen og i stedet placeret frugt.
Foto: THOMAS BORBERG

Nudging. Varerne i supermarkeder er placeret, så kunder køber mest muligt. I Irma har man flyttet slik og chokolade fra kassen og i stedet placeret frugt.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Nænsomme puf kan hjælpe os til at styre krybdyrhjernen

Når slik, chips og cola får en mindre fremtrædende plads i supermarkedet, og vi i stedet oftere støder på frugt og grønt, er det nudging.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nylig hørte jeg hjerneforsker Peter Lund Madsen tale på en konference om sundhed og adfærd arrangeret af Vidensrådet for Forebyggelse.

Han er en klog mand.

Madsen fortalte, at selv om en del af hjernen udmærket ved, hvad der er godt, og hvad der er skidt for mig, sker det tit, at krybdyrhjernen tager over. Men jeg fik ikke fat i, hvordan man tøjler sin impulsive og lystdrevne krybdyrhjerne, der mod bedre vidende driver os ud i overspisning, dovenskab, umådeholdent drikkeri og det, der er værre.

Jeg lærte, at fornuften sidder fortil i hjernen, men hvordan man lige får denne fornuft aktiveret, når der er mest brug for den, fik jeg ikke helt fat på. Så hvordan styrer man uden om det usunde?

Måske ligger løsningen ikke i min hjerne alene, men i et lille puf udtænkt af andres hjerner?

Et andet foredrag på den nævnte konference handlede nemlig om nudging. Indrømmet, det var en befrielse, da samme Hjerne-Madsen spurgte: »Nudging – hvad er det?«.



Sådan tænkte jeg selv, da jeg for nylig hørte udtrykket for første gang og var for flov til at spørge. Men nudging betyder altså noget i retning af et nænsomt puf.

Et nudge kan hjælpe os med at træffe hensigtsmæssige beslutninger i det uforberedte møde med umiddelbare fristelser, når de kortsigtede perspektiver truer med at overdøve de langsigtede, eller når vi blot handler på mental autopilot.

Hvis slik, chips og cola får en mindre fremtrædende plads i supermarkedet, og vi i stedet oftere støder på frugt og grønt, er det et udtryk for nudging. Et forslag om, at vi skal svare ja eller nej til organdonation, når vi får nyt kørekort eller pas, er også nudging.

Mindre tallerkener, mindre emballager, flere cykelstier, synlige trapper og mindre tilgængelig adgang til elevatorer er andre eksempler på sundhedsrelateret nudging.

Nudging bliver lanceret som et nyt fænomen inden for sundhedsadfærd. Men professor Signild Vallgårda gør i en videnskabelig artikel opmærksom på, at der nok snarere er tale om et nyt ord for et gammelt begreb, der handler om at gøre det sunde valg til det nemme og tilgængelige valg.

Sidstnævnte blev lanceret i 1976 og har siden været et væsentligt argument i sundhedsdebatter og politikker.

Nudging er, at politikere eller myndigheder eller industrien puffer, skubber eller manipulerer borgerne til at gøre noget bestemt. Det siger sig selv, at nudging som fænomen nok har eksisteret ganske længe og altid vil afspejle de normer og værdier, der er i et samfund.

Jeg er tilhænger af, at det sunde valg skal være det lette valg. Når det er sagt, er det vigtigt, at det, vi kalder sundt, også er sundt, dvs. at sundhedseffekten er dokumenteret og baseret på viden. Og det er vigtigt, at nudging følges af forskning, der kan afgøre, om et givet nudging-initiativ nu også virker efter hensigten.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden