Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Sundt. Man bør spise en sund, såkaldt middelhavskost, dvs. masser af grønt, fisk, olivenolie og beskedne mængder af magert kød, skriver Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Det lede og det herlige kolesterol

En læser undrer sig over mængden af kolesterolnedsættende medicin i omgangskredsen.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål fra læser Hanne Villumsen: I min omgangskreds, som består af ’det grå uld’ omkring de 60 år, er der rigtig mange, der har fået ordineret kolesterolsænkende medicin. Jeg har læst Uffe Ravnborgs bog om emnet, hvor han påstår, at man lige så godt kan sammenholde skatteprocenten i en given svensk by med forekomsten af hjertetilfælde, som man kan sammenholde forekomsten af hjertetilfælde med kolesteroltallet.



Hvad ved man egentlig om det? Er det pga. den udbredte medicinering, at der er færre hjertetilfælde, eller skyldes det, at der ikke bruges hærdede fedtstoffer i industrien mere? Er det kolesterol, der giver blodpropper, og er det i det hele taget usundt at spise kolesterolholdig mad – kroppen danner jo selv stoffet. Eller er det medicinalindustrien, der har skabt behovet?

Det ser ud, som om kolesteroltallet stiger med alderen, men det er jo ikke alle, der får problemer.

Svar:

Kolesterolnedsættende medicin, også kaldet statiner, er uhyre udbredt i Danmark, og nogle vil mene, at vi er ved at nærme os en tilstand, hvor folk over en vis alder skyller statinerne ned med morgenkaffen, som var det vitaminpiller.

Og gør det noget, kunne man spørge. Det er vel vigtigt at forebygge følgerne af et forhøjet kolesteroltal, som kan være blodpropper i f.eks. hjertet eller hjernen, eller åreforkalkning i benene, der medfører, at man dårligt kan gå på grund af smerter.

LÆS OGSÅ Lad mig starte med at sige, at det er godt, at vi har den kolesterolsænkende medicin, som givetvis har bidraget til at nedsætte antallet af hjerte-kar-sygdomme i Danmark. Fjernelsen af det hærdede fedtstof har formentlig også satte sine spor i hjertestatistikkerne. Men når det er sagt, er det vigtigt at finde en balance, så ikke halvdelen af befolkningen går rundt og er kolesterolforskrækkede og sygeliggjorte. For det er en myte, at et højt kolesteroltal altid skal behandles. Forhøjet kolesterol er ikke en sygdom, men en tilstand, der kan bidrage til åreforkalkning. Det er især det lede LDL-kolesterol, der giver åreforkalkning, mens det herlige HDL-kolesterol har en beskyttende effekt. LDL-kolesterol kan sænkes med sund kost og medicin, mens HDL-kolesterol øges ved motion og kostændringer. Cirka 10.000 danskere har arveligt forhøjet kolesterol, og her spiller livsstil en forsvindende lille rolle. For resten af befolkningen er det både livsstil og generne, der spiller ind.









Kolesterolniveauet i blodet stiger med alderen. Mere end 50 pct. af den danske befolkning over 45 år har et kolesteroltal på over 5,5. Officielt omtales et kolesteroltal på mindre end 5,0 millimol per liter som ideelt. Mellem 5,0 og 6,0 er det let forhøjet; mellem 6,1 og 7,0 er det moderat forhøjet, og over 7,1 er det udtalt forhøjet.

Målet er imidlertid ikke altid et kolesteroltal under 5. Der er mange forhold, der spiller ind. Et kolesteroltal på 5,8 er let forhøjet. I nogle tilfælde skal det behandles. I andre tilfælde skal det ikke. Og det kan skabe forvirring.

Men både balancen mellem LDL og HDL, alder og køn, andre disponerende risikofaktorer til hjerte-kar-sygdomme og familiens sygehistorie spiller en rolle for, om man anbefaler medicinsk behandling. For eksempel har mange midaldrende kvinder et højt HDL-kolesterol-niveau og derfor også samlet set et højt kolesteroltal, hvilket kan lede til unødig bekymring.

Det vigtige budskab er, at der er meget, man selv kan gøre for at påvirke kolesterolmængden og kolesteroltypen i blodet. Der er i det hele taget meget, man kan gøre for at forebygge hjerte-kar-sygdom. Man skal lade være med at ryge. Man bør spise en sund, såkaldt middelhavskost, dvs. masser af grønt, fisk, olivenolie og beskedne mængder af magert kød.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et jævnt, men meget moderat alkoholforbrug forebygger, og det gør masser af motion også. En sund livsstil har ikke kun effekt på kolesterolet, men er godt for blodtrykket, forebygger type 2-diabetes og styrker hjerte og kredsløb.

Hvis livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige, kan der være behov for medicinsk behandling. Det gælder f.eks., hvis man allerede har diabetes, tegn på åreforkalkning eller tegn på, at kolesterolet har aflejret sig omkring øjnene eller på senerne.

Ligeledes vil der, hvis der er en sygehistorie, der tyder på familiært forhøjet kolesteroltal, næsten altid være behov for medicinsk behandling.

Jeg kan ikke udelukke, at medicinalindustrien kan være med til at skabe et øget og kunstigt behov for kolesterolsænkende medicin. Jeg håber imidlertid, at ovenstående har bidraget til en afklaring.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden