Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegnsprog. Spædbørn med almindelig hørelse kan have stor glæde af at lære at kommunikere med tegn. Her viser Jens Bo Lund tegnet for 'drikke'.
Foto: Peter Hove Olesen

Tegnsprog. Spædbørn med almindelig hørelse kan have stor glæde af at lære at kommunikere med tegn. Her viser Jens Bo Lund tegnet for 'drikke'.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds brevkasse: Her er tegnet, der lærer babyer at sige 'mere mad'

Babyer spiser tit for meget, fordi de ikke har sproget til at sige stop.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ernst Tobisch: Til den gode klumme om babysprog (9. juni, red.), vil jeg tilføje, at babytegnsprog er mere end bare at give barnet et tidligt sprog. Babytegn handler også om, at barnet finder sine personlige grænser for mange ting, bl.a. indtag af mad. Babytegn giver det lille barn på kun 12 mdr. muligheden for at sige 'jeg vil gerne have mere' eller 'jeg er mæt' og på den måde allerede i en tidlig alder finde sine egne grænser for, hvor meget mad det vil spise.

Mange børn finder deres grænse for, hvor meget de kan spise, fordi de ikke har mulighed for at sige stop, når far mader dem med havregrøden, og derfor først stopper med at spise, når de er propmætte. Barnet kan prøve at sige stop ved at smide skålen med grød på gulvet, men det bliver tit misforstået.

LÆS ARTIKEL

Du skriver (19. maj, red.) om forsøget, hvor kun 3 ud af 10 børn kan beherske sig og lade en skumfidus ligge på bordet. Jeg tror, at man ved at bruge babytegn i en forsøgsgruppe på 100 børn sagtens kan komme op på, at 6-7 ud af 10 børn lader skumfidusen ligge.

Børnene vil fra en tidlig alder have fået forståelse for at 'vente' - som er et meget brugt tegn - og fået forståelse for, at hvis der er noget, de gerne vil have, kan de bede om det, og så får de det, måske ikke med det samme, men senere.



Svar:

Det synes oplagt og vigtigt, at man lærer at afkode, hvornår et barn er mæt, og hvornår det er sultent. Noget, der tyder på, at vi i vores kultur spiser, når maden er der – og ikke, fordi vi er sultne.

Vi spiser også, til vi er mætte, i stedet for at spise til vi ikke længere er sultne. Og mange mennesker lever med en kronisk angst for at blive sultne og har derfor fået for vane at spise på forhånd.

LÆS ARTIKEL

Det er jo i grunden underligt, når der i vor del af verden er få, der dør af sult, men mange, der slår sig selv ihjel med kniv og gaffel.

Man kan ikke sige, at der er videnskabeligt belæg for, at babytegn kan bidrage til, at barnet på sigt lærer at lade fødeindtagelsen styre af sultfornemmelse snarere end tilgængelighed. Man kan heller ikke sige, om babytegn med sikkerhed øger barnets evne til behovsudsættelse. Men det er en interessant synsvinkel.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden