Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Klarlunds klumme: Etik, velfærd og sundhed

Individets rettigheder prøves af i disse år.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bør det offentlige indskrænke sig til blot at informere om fordele og ulemper ved en given livsstil?

Eller skal der satses på målrettet lovgivning, strukturelle tiltag og udvikling af en kultur, der kan få os til at leve sundt? Debatten har åbenlyse ideologiske aspekter, men også etiske, for hvor går grænsen mellem det frie valg og formynderi?

Hvis målet er at opnå den størst mulige sum af velfærd i samfundet, risikerer man at tilsidesætte moralske rettigheder vedrørende individets suveræne ret til sin krop og sit liv.

Kernen i tænkningen er, at individet må gøre op med sig selv, hvad det ønsker, når blot det ikke krænker andres moralske rettigheder. Det er ikke i orden at køre i spirituspåvirket tilstand, for dermed kan man skade andre.

På samme måde har vi i dag en rygelov, for man må ikke udsætte andre for tobaksforurenet luft. Denne lov blev af mange betragtet som et statsovergreb, i hvert fald i starten. Grænserne for individets frihed er flydende.

LÆS ARTIKEL

Et eksempel på en formynderisk lov er påbuddet om brug af sikkerhedsseler. Her sætter samfundet grænser for, hvilke farer man må udsætte sig selv for. Da fællesskabet betaler for de helbredsmæssige konsekvenser af bilulykker, bør samfundet også kunne påbyde brug af sikkerhedsseler.

Trods stor modstand, da loven i sin tid skulle indføres, mener vi vel i dag, at når det gælder loven om sikkerhedsseler, er indskrænkelsen af det enkelte individs frihed så lille, at det kan accepteres.

Men spørgsmålet er, om man ud fra en tilsvarende logik og argumentation helt kunne forbyde rygning eller påbyde motion i frokostpausen for derved at reducere sundhedsudgifterne? Eller om man så netop ville overskride den usynlige grænse, der handler om individets moralske og etiske rettigheder?

Individets frie vilje skal ses i perspektivet af velfærdsmodellen, hvis eksistens er baseret på, at vi som individer er medlem af den samme klan. Hvis det går godt for et af klanens medlemmer, går det godt for hele klanen - og omvendt.

Velfærdsstaten har rødder tilbage til historien om ’Den barmhjertige samaritaner’. Den bygger på menneskerettighedsprincippet om, at ingen er mindre værd end andre, og at alle skal have samme rettigheder, men er samtidig også baseret på et princip om, at alle bidrager til fællesskabet.

Hvis disse værdier ikke længere binder klanen sammen, smuldrer velfærdsmodellen. Når nogle opfører sig, som om velfærdsstaten er et stort tagselvbord, forbryder de sig mod klanen. Det er forklaringen på, at historierne om ’Fattig-Carina’ og ’Dovne Robert’ bringer sindene i kog og får politikere til at genopfinde parolen ’Gør din pligt, og kræv din ret’ eller citere præsident Kennedys »Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gør for dit land«.

LÆS ARTIKEL

For om vi vil det eller ej, er vi forpligtet af grundstenen i velfærdsstaten - vores fællesskab. Og dermed sættes individets suveræne autonomi til diskussion.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden