Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
RUNE PEDERSEN
Foto: RUNE PEDERSEN

Der skal spises 600 gram frugt og grønt om dagen, men det klarer de færreste danskere idag.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Kan jeg få for mange gulerødder?

Spis blot løs, bare der også kommer andet grønt ned, lyder rådet.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Helle spørger:

Min mand og jeg spiser hver ca. 300-400 g gulerødder daglig, det er nemt at have en bøtte skrællede gulerødder med på arbejde, og det smager godt. Nu har jeg læst, at gulerødder har en ret høj GI-værdi (glykæmisk indeks). Er det sundt eller usundt at spise så mange gulerødder daglig?

LÆS BREVKASSE

Svar:

Gulerødder hører til de grove, fiberrige grøntsager. Hvis man spiser masser af fiberrige grøntsager, fylder de og giver en god mæthedsfølelse og optager dermed pladsen for mere energitætte fødeemner.

Det er en meget væsentlig grund til, at ’6 om dagen’ er sundt. Frugt og grønt beskytter mod fedme og forebygger hjerte-kar-sygdomme, mens betydningen af frugt og grønt i forebyggelsen af cancer er mindre sikker.

Anbefalingerne er, at voksne bør spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Det er vigtigt, at man får forskellige slags frugt og grønt.

Når man har spist et kulhydratrigt måltid, herunder grøntsager og frugt, stiger blodsukkeret. Måltider med et lavt glykæmisk indeks (GI) giver en mindre stigning i blodsukkeret og dermed en mindre stigning i insulinniveauet.

Hypotesen bag en diæt med lavt GI er, at et højt blodsukker efter indtagelse af et måltid vil stimulere et højt insulinniveau, der efterfølgende kan få blodsukkeret til at falde til for lave værdier, hvorved man bliver træt og uoplagt og får lyst til at spise mere. En anden hypotese er, at et højt insulinniveau stopper forbrændingen af fedt.

LÆS KLUMME

Fødevarer, der har et lavt GI, bliver altså af nogle opfattet som sunde, fordi de giver en mindre stigning i blodsukkeret, efter at man har spist dem. Hvis man har risiko for type 2-diabetes, kan man måske bremse udviklingen af sygdommen, hvis man spiser fødevarer med et lavt GI. For raske personer er det ikke dokumenteret, at kost med et lavt GI giver en bedre vægtkontrol eller sundhed.

Et måltid, der indeholder meget fedt, giver et lavt blodsukker. De rå gulerødder har ganske vist et lavere GI end de kogte. Men selv de rå gulerødder har et højere GI end flødeis, kartoffelchips og chokolade.

Det giver altså ikke mere sundhed, hvis man hovedløst tilstræber fødevarer med et lavt GI. Hvis det lave GI skal have en sundhedsværdi, skal man udskifte raffinerede kulhydrater med fiberrige kulhydrater.

Med andre ord skal man droppe det hvide sukker og spise nogle fiberrige grøntsager. Men man behøver slet ikke at tænke i GI. Man kan bare tænke i fibre. Det fiberrige holder, men det gør et ensidigt blik på GI ikke.

Det, der mere end noget andet er afgørende for, hvor meget blodsukkeret og dermed insulinet stiger efter et måltid, er musklernes insulinfølsomhed. Hvis man bruger sine muskler for lidt, nedsættes musklernes evne til at optage sukker fra blodbanen.

En utrænet person har altså et højere blodsukker end en trænet person efter det samme måltid. Jeg foreslår derfor, at I dropper tankerne om det glykæmiske indeks, fortsætter med at spise de gulerødder, I er så glade for, men sørger for at få andet grønt og lidt frugt i tilgift samt masser af motion.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden