Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Johhny Frederiksen
Foto: Johhny Frederiksen
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds brevkasse: Opsang fra ældrefronten

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ben Larsen:

Jeg bliver 78 i næste måned og er netop returneret fra en 5-kvarters travetur i skov og på marker med min hustru og vores to labradorhunde.

Jeg spiller golf 2-3 gange ugentlig, som jeg har gjort, siden jeg var 19 år gammel, svømmer daglig i 6-7 af årets måneder (vi bor i Spanien) og har for kort tid siden færdigskrevet en bog på 65.000 ord, der ligger på internettet. Jeg taler tre forskellige sprog dagligt. Der foregår så meget her, at min hustru har bedt mig udskyde arbejdet på den næste bog til efter sommeren.

Jeg skriver for at vise, at det er muligt at have et normalt liv i en høj alder, hvis man gider rejse sig fra sofaen og har interesser, der både er fysiske og mentale.

Livet er en kamp, og hvis man sætter sig ned for at nyde sit otium, bliver det kort.

Bente Klarlund Pedersen:

Tak for dit livsbekræftende brev, som jeg vil bruge til at knytte nogle ord til det evigtgyldige spørgsmål om, hvordan vi skal bære os ad med ikke blot at lægge år til livet, men liv til årene.

Med dine traveture, svømmeture og aktivitet i øvrigt er du et godt eksempel på, at motion kan forebygge demens. Dokumentationen for, at musklerne holder hjernen rask, er rigtig god. Der findes en såkaldt Cochrane-analyse, der samler den tilgængelige videnskabelige litteratur under en hat og konkluderer, at regelmæssig fysisk aktivitet forebygger demens.

LÆS ARTIKEL

Nu er det heldigvis langtfra alle ældre, der udvikler demens, men en del ældre mennesker oplever det, vi kalder et fald i kognitiv funktion, dvs. at de med tiden husker dårligere og får sværere ved at koncentrere sig.

Her er der også hjælp at hente, idet både hjernegymnastisk og kropslig aktivitet styrker hukommelsescenteret. Jeg forstår, at I har to labradorhunde, så jeg vil da lige nævne, at det er videnskabeligt bevist, at det er sundt at have hund.

Og nu jeg er i gang med de bløde værdier, er der rigtig meget, der peger på, at det er sundt at have et godt netværk og at tænke på andre end sig selv.

En god alderdom handler både om en sund krop, men lige så meget om indstillingen til livet. Tak for din opsang.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden