Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIRIAM DALSGAARD (arkiv)
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Balance. Det er alvorligt, hvis træningen er udtryk for, at man forsøger at tøjle mindreværd og indre kaos med ydre disciplin, skriver Bente Klarlund. (arkivfoto)

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Drop fitness-fanatismen!

For nogle mennesker tager den sunde livsførelse overhånd.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har vi erstattet Gud med fitness?

Sådan lød spørgsmålet i ’Ordet er dit’ på P1 i den forgangne uge.

Radioprogrammet gav stemme til en beretning om, at træningen kan tage overhånd, og at et par ture på løbebåndet om ugen kan udvikle sig til daglige crossfit sessions og mere end et maratonløb om året. Men er det rigtigt, at fitness er nutidens religion?

Jeg har tidligere beskrevet, at der er mennesker, for hvem sundheden kan kamme over i kropslig navlebeskuelse. Overdreven motion med timelange daglige sekvenser i fitnesscentret kan være et eksempel herpå. Men det er ikke givet.

LÆS ARTIKEL

Det er nemlig ikke antallet af timer i fitnesscentret eller antallet af maratonløb alene, der definerer den sygelige sundhed. Man kan heller ikke sige, at det er bedre at se fjernsyn fire timer i træk end at tilbringe en time eller to i løbeskoene. Og kan det ikke være lige så godt at hænge ud med vennerne nede i fitnesscentret som på baren? Det normale har vide grænser.

Idrætspsykologen i radioprogrammet fortalte om en mand, der ikke kunne få løb nok, og som brugte alle anledninger til lige at få et par ekstra kilometer i benene. Det hørte med til historien, at han skjulte den megen træning for sin kone og vaskede sit løbetøj i smug!

Jeg kunne ikke undlade at smile. For det er meget muligt, at den aktuelle historie handlede om en mand, der havde et usundt forhold til sit løb, men denne løber er trods alt ikke den første mand, der har skjult et eller andet for sin kone.

I filmen ’Shall We Dance’ skjuler Richard Gere for eksempel sin passion for at danse for sin familie. Løb eller sport som passion er ikke sygeligt, og elitesportsfolk er ikke syge, selv om de for en tid prioriterer træningen meget højt, måske højere end andet.



Men det er gået galt, hvis man har så mange regler for sin livsførelse, at man gennem længere tid sætter alt andet til side og ender i social isolation. Og det er alvorligt, hvis træningen er udtryk for, at man forsøger at tøjle mindreværd og indre kaos med ydre disciplin.

Det kan føre til fanatisme. Årsagen hertil ligger i menneskers sind, men tager farve af tidsånden. Overdreven fitness kan således være udtryk for en moderne form for djævleuddrivelse. Men jeg er uenig i en generel anskuelse af nutidens fitnesskultur som erstatning for religion.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden