Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 LÆRKE POSSELT
Foto: LÆRKE POSSELT

Gør noget godt for andre og bliv sundere, skriver Bente Klarlund. Her er vi til Parkrun på Amager, et løb som hver uge bliver arrangeret af frivillige kræfter. (arkivfoto)

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Derfor bliver du sundere af at gøre andre glade

Filantropi er sandsynligvis en let genvej til sundhed, skriver professor Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En times frivilligt arbejde om ugen forbedrer det fysiske helbred.

Det viser en ny canadisk videnskabelig undersøgelse af 100 raske 15-årige skoleelever, der blev inddelt i to grupper. Den ene halvdel deltog i frivilligt arbejde for de yngste elever en time eller mere om ugen. De hjalp bl.a. med lektiehjælp, deltagelse i sportsaktiviteter og madlavningskurser.

Den anden gruppe stod blot på venteliste for at komme til at gøre det samme. De unge fik målt deres BMI, kolesteroltal og niveau af betændelsestilstande i kroppen. Efter 10 uger kunne man konstatere, at de unge, der arbejdede frivilligt, var blevet fysisk sundere.

At blive belønnet er godt
Undersøgelsen bekræfter tidligere observationsstudier, der viser, at mennesker, der udfører filantropisk arbejde, lever længere. Uanset om man giver af sine penge eller sin tid, er det sundt at give. Alt i alt tegner der sig et billede af, at det er sundt at være altruistisk.

Forklaringen på, at filantropi gavner den fysiske sundhed ligger måske i hjernen. Kroppen bliver belønnet, når vi gør en god gerning. Hjernen frigiver nemlig mere af belønningsstoffet dopamin. Dermed føler vi glæde og velbehag.

Man kan stimulere sit dopamincenter med sukker, alkohol, sex, stoffer, ved spil, med motion og ved at gøre gode gerninger. Resultatet er det samme, mere dopamin i hjernen.

LÆS OGSÅ

Hvorfor er det så sundt at være altruistisk? Jo, alle mennesker har brug for at opleve, at de bliver belønnet. Når man gør gode gerninger, får hjernen dopamin, og man behøver derfor ikke stimulere belønningscenteret med flødeskumskager og spiritus.

En anden mulig forklaring er, at velgørende arbejde ubevidst medfører en anden livsstil. Hvis de unge i forsøget f.eks. blev mere fysisk aktive, fordi de skulle tage sig af de mindreårige skolebørn, kan det forklare, at deres fysiske sundhed blev bedret på kort tid.



Hvis man hver dag får pulsen godt op, når man går til kirken, der ligger på en bakketop, for at udføre frivilligt arbejde, er det måske vejen derhen, og ikke det gode som sådan, der styrker hjertet. På samme måde kan man argumentere for, at frivilligt idrætsarbejde forlænger livet.

En moderne form for godgørende arbejde består i, at frivillige cykler rundt i rickshaws med plejehjemsbeboere. Her kobles den gode gerning med en god gang motion – det må da være sundt for både legeme og sjæl (se www.facebook.com/cyklingudenalder )?

Trangen til at gøre gode gerninger har evolutionært fulgt os, fordi det gavner vores overlevelse. Hvis man lever i en kultur, hvor alle giver deres overskud til fællesskabet, vil man også selv være beskyttet, hvis man en dag er i knibe og mangler en hjælpende hånd.

Reelt ved vi ikke, om det hjælper at være altruistisk, hvis man har en noget for noget-indstilling. Løgstrup taler om, »når det gode ikke handler spontant«, og konkluderer:

»Blot at ville det gode for det godes skyld, er i sit væsen dæmonisk«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden