Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard (arkiv)
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Syg af solens stråler

Hvordan skal man omgås solen, når man har sygdommen lupus, spørger en læser.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Britt Haundrup:

Som lupuspatient interesserer solens stråler mig en del. Jeg har derfor følgende spørgsmål:

Er bestrålingen den samme i skyggen som i solen? Kan jeg tillade mig at sidde under en parasol ved middagstid?

Er der bestråling gennem vinduer – almindelige ruder og bilruder?

Kan man havbade sent om eftermiddagen?

LÆS ARTIKEL

Jeg kunne tænke mig at anskaffe en uv-måler. Findes der en, som både er pålidelig og til rimelig pris?

Bente Klarlund Pedersen:

Lupus erythematosus er en relativt hyppigt forekommende autoimmun sygdom, som enten manifesterer sig med mange forskellige symptomer eller primært er lokaliseret til huden. Det er karakteristisk, at der er øget følsomhed over for lys, og hudforandringerne forekommer især på de lyseksponerede områder, typisk som et 'sommerfugleudslæt' i ansigtet.

Det er primært de kortbølgede ultraviolette uvb-stråler, der giver hudforbrændinger, mens det er de langbølgede uva-stråler, der giver soleksem. Begge stråletyper medfører en hurtigere aldringsproces i huden.

LÆS OGSÅ

Det er formentlig uvb, som er værst for lupusudslættet. Man mener også, at det er uvb, som primært har den kræftfremkaldende effekt i huden. Billedet er ikke helt entydigt.

I modsætning til uvb-stråler spredes og absorberes uva-strålerne til dels i atmosfæren. Stråledosis vil derfor variere med tiden på døgnet og breddegraden på kloden.

Det meste glas og plastik absorberer solens uvb-stråler, mens uva-strålerne i højere grad går gennem glasset. Almindeligt glas, for eksempel i bilruder, frafiltrerer ca. 97 pct. af uvb- og ca. 37 pct. af uva-strålingen. Laminerede forruder blokerer for alle uvb-stråler og ca. 80 pct. af uva-strålerne.

Derfor bliver du udsat for uv-stråling gennem et vindue, men kun i små mængder, specielt hvad angår uvb.

DMI oplyser, at uv-indekset i Danmark er 0 om vinteren og op til 7 om sommeren. Når uv-indekset er 3 eller mere, bør du beskytte dig efter de tre solråd: siesta, solhat og solcreme, hvis du er ude i mere end få minutter. Det er typisk i tiden fra april til september og i tidsrummet mellem klokken 12 og 15. Jo højere uv-indekset er, des vigtigere er det at beskytte sig i solen.

Du får mindre uvb-stråling i skyggen end i solen, men det er vigtigt at bære bredskygget hat og sidde under en parasol. Hvis du bader i eftermiddagssolen, bør du påsmøre dig rigelige mængder vandfast solfiltercreme, der giver beskyttelse i omkring en time.

Der findes uv-målere til personligt brug, som du kan læse om på internettet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden