Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mik Eskestad (arkiv)/Jyllands Posten
Foto: Mik Eskestad (arkiv)/Jyllands Posten

Abemand. Her ses kønsforsker Hans Bonde i en ti år yngre udgave. Ifølge epidemiolog Kaare Christensen ligner ha - og andre mænd - aber.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Derfor er mænd det svage køn

Mænd er som aber, provokerer professor Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I den forløbne uge har kønsforskeren Hans Bonde fortalt os, hvad han mener om kvinder og ligestilling.

Og derved er det blevet. Vi har hørt, hvad han mener.

Nu ved den trofaste læser jo, at det ville ligge mig selv meget fjernt at mene noget som helst. Og da slet ikke om kvinder. Eller mænd for den sags skyld. Men jeg mener (!) trods alt, at det er på sin plads at få noget videnskab på bordet, også når det gælder kønnenes kamp.

Hans Bondes »det kan naturligvis ikke bevises«, og »men alt tyder på« er herligt provokerende, men repræsenterer jo ikke en evidensbaseret tilgang, så jeg vil i denne sammenhæng vælge at trække på en anden professor, nemlig epidemiologen Kaare Christensen fra Syddansk Universitet, der besøgte vores forskningscenter som foredragsholder i den forløbne uge.

LÆS ARTIKEL

Lad os bare slå det fast. Det svage køn er af hankøn. Mænd dør tidligere end kvinder. Der er større risiko for, at en mand falder om på jobbet end en kvinde. For trods børnefødsler og overgangsalder holder vi længere. Derfor burde man måske ud fra driftsmæssige hensyn altid ansætte en kvinde?

Mænd dør tidligere, men paradoksalt nok får man som regel et positivt svar, når man spørger til en mands helbred: 70 procent af de 55-64-årige mænd svarer, at de har et 'godt' eller et 'meget godt' helbred, mens det samme kun gælder for 61 pct. af kvinderne. Mænd kan altså klassificeres som svage, men glade.

Når Hans Bonde er bekymret over statsministerens relativt ringe erfaring ud i politik, skyldes det nok, at han ligesom andre mænd ofte foretager fejlvurderinger. Mænd har svært ved at tolke og vurdere egne evner.

F.eks. går mænd ikke til lægen. De tror nemlig, at de har det godt. Men der er reelt tale om en fejlvurdering. De har det ikke godt. De skranter. Men de får ikke gjort noget ved det i tide. Og så dør de. Før kvinderne.

Hans Bonde ligner en abe. I hvert fald ifølge hans kønsfælle Kaare Christensen. Han siger, at mænd på mange måder ligner aber i forhold til, hvordan de reagerer på sygdom:

»Ligesom aber har mænd også en stærk uvilje mod at vise svaghed i forbindelse med sygdom. Hvis en abe er alvorligt svækket, gælder det om ikke at vise de andre hanaber det, da han ved, at han så vil være færdig med det samme«, siger altså Kaare Christensen.

»Omvendt har aber ikke noget problem med at vise, at de er syge, når der er tale om mindre sygdomme. Så de har det altså ligesom mænd, når de har influenza. De lægger sig et sted, hvor alle kan se dem, klynker højlydt og har brug for omsorg. Mænd er eksperter i at være en lille smule syge, men når det er alvorligt, vil de ikke tale om det«.

Vi kan altså konkludere, at mænd har en dårlig evne til at mærke, hvordan de har det. De fejlvurderer og har samtidig en udbredt uvilje mod at vise svaghed. Med andre ord er mænd nogle lalleglade svæklinge.

Generaliserer jeg? Skærer jeg alle mænd over en kam? Ja, jeg opfører mig nemlig som en mand gør i skikkelse af Hans Bonde, der mener, at når Helle Thorning-Schmidt er statsminister, er det, fordi hun er en ung, smuk, lyshåret kvinde.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden