Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Så meget mælk bør børn drikke

Mælk bliver både stemplet som vor tids store synder og som svaret på vor tids livsstilssygdomme.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål fra Farmor:

Min svigerdatter og jeg er uenige om, hvorvidt familiens to børn bør have mælkeprodukter. Jeg mener, det er allerbedst at få mælk hver dag, medmindre man er allergisk, men jeg holder meget lav profil, for det er jo børnenes mor, der bestemmer.

Der er to børn, på 10 og 2 år, der ikke får mælkeprodukter. Den yngste spiser dog 2-3 ostehapsere hver dag.

Jeg synes, at man må kunne komme mælk i havregrøden og i f.eks. frikadellerne. Man kan jo også lokke med smoothies med yoghurt og frugt osv.

Børnene spiser ellers sundt med masser af frugt, grøntsager og kød, men bogen 'En kernesund familie' har bevirket, at de ikke mener, mælk er nødvendigt. Hvad mener du?

Bente Klarlund Pedersen:

Det er sin sag at blande sig i, hvad der er bedst for børnebørnene. Men jeg forstår din bekymring, for der er mange, der har en mening om mælk.

I Danmark er hele generationer blevet opfodret på sødmælk. Men sådan er det ikke alle steder i verden. I de fleste lande uden for Nordeuropa og Nordamerika er der ikke meget mælk.

Den største del af klodens voksne befolkning tåler kun mælk i små doser, fordi de mangler enzymet laktase, der skal nedbryde mælkesukkeret. De udvikler i løbet af barndommen laktoseintolerans og tåler efterhånden kun mælk i små doser.

Jeg synes, det globale perspektiv er vigtigt som en baggrund for en diskussion af de officielle mælkeanbefalinger, der siden 'Kernesund familie' har bragt mange sind i kog.

Nogle mener, at de danske mælkeanbefalinger er et udtryk for mejeriernes hjernevask af befolkningen. Andre mener, at mælk er svaret på vor tids livsstilsproblemer.

Det er hævet over enhver diskussion, at modermælken indeholder en lang række uvurderlige næringsstoffer, som vanskeligt lader sig erstatte. Derfor bør spædbørn die ved moders bryst, hvis det er muligt, eller alternativt have modermælkserstatning.

Men hvor skrap skal man være, når det gælder de officielle anbefalinger om mælk til det barn, der er afvænnet fra moders bryst? En halv liter magert mælkeprodukt (skummet-, mini- og kærnemælk) daglig er en passende mængde for børn over 3 år og voksne.

De 1-3-årige anbefales mindst 3,5 dl magre mælkeprodukter daglig (letmælksprodukter). Det er primært mælkens kalcium og risikoen for skøre knogler, der forklarer anbefalingen. Men mælken har ikke monopol på kalcium, og den vægtbærende motion i præpuberteten er også med til at forebygge knogleskørhed senere i livet. Så hvorfor dette fokus på mælken?

Vi sagde tidligere, at mælkefedtet tilhørte det dårlige fedt, som vi ikke skulle have for meget af. I 1980’erne blev vi ligefrem rådet til at drikke sodavand i stedet for mælk. Men nu er der ny viden, der peger i retning af, at daglig indtagelse af mælk måske ligefrem forebygger hjerte-kar-sygdomme.

Forklaringen er angiveligt, at mælkens indhold af kalcium får os til at udskille mere fedt med afføringen. Derfor skulle det være godt at drikke mælk til maden.

Formentlig kan større børn og voksne dog sagtens skrue lidt ned for de anbefalede mælkemængder og supplere kosten med andre kalciumholdige produkter, ikke mindst rigelige mængder af de mørkegrønne bladgrønsager, for eksempel spinat, grønkål og broccoli. Men man bør efter min mening ikke falde i den grøft, hvor man helt udelukker mælkeprodukter fra sin kost, medmindre man har fået diagnosticeret reel mælkeallergi – og det kræver, at der er en ekspert indover. Der er nemlig stor forskel på mælkeallergi og laktoseintolerans.

Mælkedebatten har stærke kulturelle og kommercielle rødder. Mælkeanbefalingerne for børn og voksne er, som de er. Dem skal jeg ikke pille ved. Men det er da en tanke værd, at den største del af klodens voksne befolkning klarer sig med ganske lidt eller ingen mælk. Alligevel har de tilsyneladende færre livsstilssygdomme.

Jeg deler din skepsis, hvad angår en stempling af mælk som vor tids store synder. Men jeg synes også, der er grund til at bevare en vis skepsis, når mælken lanceres som svaret på vor tids livsstilssygdomme.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden