Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Motion. Børn har ikke brug for struktureret træning, de bevæger sig spontant når de leger.
Foto: Finn Frandsen

Motion. Børn har ikke brug for struktureret træning, de bevæger sig spontant når de leger.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds klumme: Børn med begge ben løber aldrig tør for skridt

Bevæg dig ud i sommeren med børnene, lyder Bente Klarlunds opfordring.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Så længe man har begge sine ben, løber man aldrig tør for skridt«.

Disse vise ord burde stå på Rigshospitalets vægge side om side med klassiske citater som »En gåtur er den bedste medicin« (Hippokrates), »En rejse på tusind mil starter med det første skridt« (Lao-Tzu), og »Det er, når man går, de store tanker fødes« (Friedrich Nietzsche).

LÆS ARTIKEL

Filosoffen bag det nye, mundrette citat er Ida, 6 år. Ordene kom eftertænksomt, da hendes søster under en familietravetur i skoven blev træt og sur og bare ikke ville gå længere.

Det er en moden refleksion fra en ganske lille pige. Måske er forklaringen den, at hendes far har været deltager i Chris MacDonalds U-Turn-projekt. I de tankevækkende tv-udsendelser har Chris understreget sandheden i citatet »Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere« (Edward Stanley).

For meget stillesiddende leg
Hverdagens krav om effektivitet indebærer, at det ofte er hurtigere at transportere børn fra sted til sted end at lade dem bruge benene eller cyklen.

Og mens børns behov for underholdning tidligere blev dækket af fysiske aktiviteter som at klatre i træer, lege kroneskjul, hinke, sjippe og hoppe i elastik, er denne form for leg i høj grad blevet erstattet af stillesiddende aktiviteter. Børn i dag bruger oceaner af tid foran en skærm. Og fysisk inaktivitet fører til sygdom – det er ganske vist.

Men børn skal ikke gå rundt og tænke på, at man bliver syg, hvis man ikke motionerer. De skal strejfe rundt på deres små ben, cykle ud på eventyr og opleve verden. De skal lege og spille fodbold, fordi det er sjovt, fordi de gerne vil være med på holdet, eller fordi de vil vinde.

Små børn er spontant meget fysisk aktive, men de udsættes ofte for en kultur, der gør dem passive.

Stimuler børnene i deres leg

Der er intet, der tyder på, at børn i førskolealderen eller frem til puberteten nødvendigvis har behov for struktureret træning for at opnå styrke og kondition. Her drejer det sig om at undgå at lægge låg på deres spontane fysiske aktivitet og i stedet understøtte og stimulere dem i deres leg. I skolen har undervisning og fysisk aktivitet været skarpt adskilt. Med skolereformen kan det heldigvis komme til at se helt anderledes ud.

LÆS OGSÅ

Men lige nu er det sommerferie, og selv om vi ikke kan holde hele ferien sammen med ungerne, er det vores ansvar, at feriedagene ikke tilbringes foran en skærm. Så tag familiens, venners og naboers børn med på eventyr. I skoven. På stranden. På legepladsen. Eller på en bytur.

For så længe man har begge sine ben, løber man ikke tør for hverken skridt eller oplevelser.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden