Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
mådehold. Efter solens sidste stråler er det igen tilladt at spise, drikke og feste under ramadanen
Foto: DALUM ASTRID

mådehold. Efter solens sidste stråler er det igen tilladt at spise, drikke og feste under ramadanen

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Jeg overvejer at holde min egen ramadan

Frygten for sulten er overdrevet, skriver Bente Klarlund.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den årlige muslimske fastemåned, ramadanen, er netop indledt. Ramadanen strækker sig over 30 dage og indebærer ingen mad, drikke, røg eller seksuelt samkvem fra daggry til solnedgang. Om natten er alt dette dog tilladt. Også i rigelige mængder. Man kan spise, drikke og feste, så snart solens sidste stråler er blegnet i horisonten. Børn, syge, ældre, gravide, ammende, sportsmænd i konkurrence eller mænd i krig er dog undtaget fra reglerne.

Hvis ramadanen falder om sommeren, kan fasten i lande, der ligger tæt på polerne, vare helt op til 22 timer per dag. Dog er det tilladt at indrette fasteperioden efter Mekka i Saudi Arabien, og fasten kommer således normalt ikke til at vare mere end 14 timer i træk. Spørgsmålet er, om det ud fra en sundhedsvinkel er godt eller skidt at faste mindst 14 timer hver dag i en måned?

LÆS ARTIKLEN:

Enkelte studier har fremført, at fasten under ramadanen øger antallet af trafikulykker og endvidere medfører nedsat reaktionstid. Men der findes kun nogle få, velkontrollerede og systematiske forsøg, og det er umuligt at sige, om det er fasten eller søvnmangel efter nattens udskejelser, der eventuelt påvirker koncentrationsevnen.

Fastens formål
Faste indgår som element i mange religioner og tjener flere formål. Blandt andet er det en øvelse i tålmodighed, uselviskhed og viljestyrke.
Man nævner også, at den fastende erfarer sultfølelsen hos de fattige, og at rig og fattig dermed får samme udgangspunkt. Fasten er altså en øvelse i at udvise kontrol og mådehold. Der er meget godt ved faste, synes jeg.

En frygt for sult i vesten
På vores breddegrader er der en kollektiv frygt for sulten. Det sker ofte, at vi spiser ’på forhånd’, ikke fordi vi er sultne, men fordi vi frygter, at sulten skal indfinde sig.
Slogans som ’sikker slank uden sult’ har bund i den udbredte opfattelse, at det er farligt at være sulten.

Men ser vi på problemstillingen i et evolutionsbiologisk perspektiv, har stenaldermennesket formentlig ikke spist hver dag året rundt. Måske er vores krop netop indrettet på, at vi skal føle sult fra tid til anden.

Fremmer fasten sundhed?

Vi ved altså ikke, om man bliver sundere af at faste, men formentlig styrker ramadanen sammenholdet blandt de troende. Man udholder fasten i fællesskab, og nyder så meget desto mere de natlige måltider, ligeledes i fællesskab. Så selv om det skulle vise sig, at fasten ikke i sig selv er sund, er det et faktum, at venskaber og sociale netværk styrker sundheden.

Ramadan eller ej, det er først som sidst et spørgsmål om tro. Så jeg tror, at jeg alvorligt vil overveje at holde en slags ramadan. Altså til næste år. Og måske i en modificeret form med særlig vægt på det, der foregår mellem solnedgang og solopgang.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden