læser: Vi har hørt fra andre forældre, at børnene i virkeligheden ikke har godt af sådan en tur. De mange små rystelser skulle ikke være gode for kroppen, og de mange indtryk skulle være ligefrem stressende for barnet.
Foto: FINN FRANDSEN

læser: Vi har hørt fra andre forældre, at børnene i virkeligheden ikke har godt af sådan en tur. De mange små rystelser skulle ikke være gode for kroppen, og de mange indtryk skulle være ligefrem stressende for barnet.

Klarlunds brevkasse

Klarlund: Bliver babyen stresset af en tur i babyjogger?

Er de små rystelser og mange indtryk under løbeturen skadelige for babyen, spørger en læser.

Klarlunds brevkasse

Peter-Emil: Jeg holder af at løbe og møder tit forældre med babyjoggere. Min egen datter er seks måneder, og jeg ville gerne selv have hende med på tur i en babyjogger.

Både fordi det kunne være sjovt sammen og for det praktiske i, at hun så er med – så ingen pasning eller koordinering kræves, mens jeg motionerer.

LÆS ARTIKEL

Men vi har hørt fra andre forældre, at børnene i virkeligheden ikke har godt af sådan en tur. De mange små rystelser skulle ikke være gode for kroppen, og de mange indtryk skulle være ligefrem stressende for barnet (det er vel ikke anderledes end at være med på en cykeltur).

Bente Klarlund Pedersen:

Babyjoggere er konstrueret sådan, at barnet skal kunne sidde helt selv. Det betyder, at rygmusklerne skal være stærke nok til, at barnet kan holde sig selv i siddende stilling, og det kan de fleste børn, når de er 6-8 måneder.

Jeg kender ikke til videnskabelige undersøgelser, der peger på, at det er skidt for barnet med smårystelser i forbindelse med en løbetur i babyjoggeren, ej heller at det skulle være stressende for barnet.

LÆS OGSÅ

En løbetur med babyjoggeren giver frisk luft og oplevelser til både børnene og de voksne.

Kvinderne i Afrika bruger ikke barnevogn, men bærer børnene i en slynge på ryggen, når de går i marken. Mange danske mænd og kvinder har stillesiddende job, hvor de ikke kan have deres barn med.

Rent intuitivt virker det rigtigt, at det lille barn deltager så meget som muligt i forældrenes liv, og for nogle er det en god løsning at tage den lille med på løbeturen.

Men der er mange måder at indrette hverdagen på. Der skal være plads til motionen og plads til at være sammen, men der skal også være plads til et pusterum, hvor man kan have sine tanker for sig selv.

Med andre ord kan det af og til være en god løsning at have baby med på løb, men ikke nødvendigvis hver gang.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce