Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Glæden kommer med den daglige gåtur

En læser spørger om en gåtur kan hjælpe på humøret og hvorfor?

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørsmål fra Mette:

Jeg har i en længere periode været trist, kan ikke overskue de mindste gøremål i dagligdagen eller finde glæde ved det, jeg tidligere har kunnet.

Min læge mener ikke, at jeg har en depression men fortæller mig, at motion er gavnlig for min mentale tilstand. Da jeg ikke er vant til at bevæge mig og derfor tænker, at gåture er det mest oplagte at starte med, melder der sig en del spørgsmål omkring sammenhængen mellem fysisk aktivitet og den mentale tilstand:

Hvad er den konkrete sammenhæng mellem, at jeg måske går en tur i 20 minutter og så, at jeg skulle få det bedre mentalt?

Jeg ved, at motion kan udløse endorfiner. Er der andre ’stoffer’, der udløses i kroppen og påvirker humøret ved almindelige gåture? Er der forskel på, om jeg motionerer udenfor eller indenfor?

Bente Klarlund Pedersen:

Det var Hippokrates, der sagde, at »en gåtur er den bedste medicin«. Det er altså langtfra ny viden, at en gåtur er godt for psyken.

Forskningen viser, at fysisk aktivitet giver velvære og glæde og påvirker følelsen af angst, stress og koncentrationsevne i positiv retning. Motionerer man mindst to gange om ugen, halverer man risikoen for demens. Man begynder nu også at forstå, hvad der mere præcist sker i hjernen, når vi bevæger os.

LÆS OGSÅ

Nogle mennesker oplever en følelse af eufori efter hård fysisk aktivitet af lang varighed og høj intensitet. De får et ’kick’ eller oplever ’suset’.

Men mange oplever aldrig denne eufori. Følelsen af eufori kan tilskrives de endorfiner, du omtaler. Betaendorfinerne er kroppens eget morfin og stiger ved langvarigt, intenst muskelarbejde. Med tiden optræder en vis tolerance, således at der skal mere og hårdere træning til for at opnå eufori. På den måde virker betaendorfinerne som narkotika: Der skal mere og mere til for at opleve suset.

Når Søren Kierkegaard skriver , »Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til«, er det dog ikke betaendorfinerne, der er på spil. Der skal langt mere end en gåtur til at aktivere endorfinsystemet.

Men måske er den stille glæde mere eftertragtelsesværdig end euforien. Glæden kan indtræde ved almindelig rask gang og har sin biokemiske forklaring i nogle af hjernens andre stoffer, nemlig serotonin, noradrenalin og dopamin. Det er de samme hormoner, man forsøger at påvirke med antidepressiv medicin, så populært sagt antænder man altså sine lykkehormoner, når man er fysisk aktiv.

Stoffet dopamin fungerer som en slags belønningsstof i hjernen. Og ved fysisk aktivitet øges aktiviteten i dopaminsystemet.

Nogle mennesker føler større glæde end andre ved fysisk aktivitet. Hvis man hører til dem, der føler glæde ved at bevæge sig, er der naturligvis nok større chance for, at man faktisk er fysisk aktiv. Hvis man fjerner én af dopamin-receptorerne – DRD2 – hos mus, er dyrene næsten ikke spontant fysisk aktive.

Man har også vist, at en bestemt form for genetisk variation i DRD2 hos mennesker er hyppigere hos personer, der er fysisk inaktive end hos personer, der er fysisk aktive. Forklaringen er måske, at disse personer ikke oplever nogen form for belønning, når de bevæger sig. Lysten til og glæden ved at være fysisk aktiv er naturligvis betinget af sociale, kulturelle og miljømæssige forhold, men altså formentlig også af genetiske faktorer.

Allerede før man havde opdaget dopaminsystemet og alle de andre stoffer, vidste menneskene, at man kunne gå sig til glæden og de store tanker. Man kan også gå sig fra megen sygdom, ikke mindst hvis man sætter tempo på skridtene og tager mange af dem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er nogle ældre studier, der viser, at glæden ikke indtræder umiddelbart, når man begynder at motionere. Efter nogle dage til uger begynder glæden imidlertid at indfinde sig.

Hvis man udfører noget motion, der er uvant, hvis man f.eks. sætter distancen op eller øger intensiteten, er det ikke nødvendigvis forbundet med glæde, men når man har gentaget den nye motionsform nogle gange, indtræder velværet igen.

Det er udmærket at starte med at gå. Sæt efterhånden tempo på, og find eventuelt et område med terræn, hvor du kan gå.

Måske får du en dag lyst til at jogge eller løbe? Den samlede sundhedseffekt er størst, hvis man af og til får banket pulsen op.

Det er langt at foretrække at gå udendørs. Lyset virker antidepressivt på mange af os, og solen giver D-vitamin, der hos nogle kan have en antidepressiv effekt. Dagslyset har også god indflydelse på søvnen, og en god søvn er nødvendig for at holde humøret oppe.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden