Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen (arkiv)
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

UDSTRÆKNING. Det er vigtigt at strække den såkaldte piriformismuskel ud, gerne flere gange om dagen.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds brevkasse: Hvordan slipper jeg af med smerter fra 'ært' i balden

En læser har problemer med smerter dybt inde i den ene balde.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmål fra en mand, 69 år:

For et par år siden følte jeg en relativt ubetydelig smerte dybt inde i venstre balde.

Jeg troede, at det måske kunne være tilbagevenden af en diskusprolaps, men lægen mente, at det var smerter fra 'ærtemusklen' – en helt ny og ukendt størrelse for mig!

Det var ikke særlig generende, og jeg troede også, at jeg kunne 'gå den væk', ignorere problemet. Men smerten er nu, efter nogle år, blevet ganske irriterende.

Jeg går daglig i mindst 30 minutter og laver også nogle diskusprolapsforebyggende gulvøvelser, gerne af 50 minutters varighed.

LÆS ARTIKEL

Men næsten hver gang jeg er ude at gå, melder ærtemusklen sig på banen, og jeg må stoppe og lave nogle strækøvelser, inden jeg kan fortsætte.

Skal jeg bare fortsætte med at trave derudad og ignorere smerten, så godt jeg kan? Kan der gøres noget ved 'ærten', eller er det min lod at leve med den i mine tilbageværende år?

Svar fra Bente Klarlund Pedersen:

Jeg tror, der er tale om det såkaldte piriformissyndrom. Piriformis er en muskel i bækkenet. Den udspringer fra korsbenet og passerer ud gennem bækkenet og fæster på ydersiden af lårbenet.

Når musklen spændes, roteres hofteleddet udad. Musklen aktiveres også, når man bøjer i hofteleddet.

Piriformissyndromet er en tilstand med smerter dybt i balden ledsaget af en udstrålende smerte, som breder sig ned over bagsiden af låret mod knæet. Tilstanden skyldes tryk på iskiasnerven, og syndromet opstår, hvor iskiasnerven passerer ud af bækkenet på siden af eller gennem piriformismusklen.

LÆS OGSÅ

Tilstanden opstår oftest hos veltrænede personer, og blandt idrætsudøvere kan udøvere især inden for styrkeidræt og bodybuilding få irritation af iskiasnerven. Det sker hyppigst hos kvinder.

Der er ikke enighed om årsagen til og sygdomsudvikling ved piriformissyndromet. Tilstanden kan f.eks. være sekundær til en betændelse efter en skade (blødning) eller krampe i muskulaturen – hvilket gør nervepassagen snæver.

Det kan være vanskeligt at skelne mellem piriformissyndromet og almindelig iskias, for det er iskiasnerven, som irriteres i begge tilfælde. Det er væsentligt, hvor afklemningen er placeret.

En typisk iskiasgene, som ved diskusprolaps, opstår ved, at nerven klemmes, idet den passerer ud af rygsøjlen. Der er typisk først svære rygsmerter, dernæst smerteudstråling i benet. Ved piriformissyndromet klemmes nerven i bækkenet, og det er hyppigt, at smerten starter i balden og ikke i ryggen.

Der er ikke enighed om behandlingen, og der er ikke udført gode videnskabelige studier af de forskellige behandlinger. Det vigtigste er aflastning. Hvis man er idrætsudøver, skal man justere træningsprogrammet. Det indebærer, at man reducerer eventuel intens styrketræning. Man bør desuden udspænde piriformismusklen, gerne flere gange om dagen – det behøver ikke at tage mere end nogle få minutter hver gang.

Piriformisudspændinger udføres ved maksimal bøjning, indadføring og indadrotation i hoften. Man lægger det smertefulde ben over knæet på den raske side og presser mod ydersiden af knæet på den syge side. Se eventuelt eksempler på nettet.

Man bør derudover udspænde alle muskelgrupper rundt om hofteleddet (forsiden, ydersiden, bagsiden og baldemuskulaturen). Det er vigtigt, at man får lægen eller fysioterapeuten til at kontrollere, at man udfører øvelserne korrekt.

Ved intense gener kan en kur med betændelsesdæmpende midler af typen brufen mildne generne.

Læger med særlig erfaring kan prøve med kortisonindsprøjtning, eventuelt botox.

Operation kan være en sidste udvej. Forløbet er normalt godt, især hvis diagnosen stilles tidligt og korrekt behandling bliver iværksat.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden