Man ser det overalt.
Mennesker går rundt i gaderne med en vandflaske i hånden. Og de, der ikke bærer vandflasken synligt, har en plastflaske med kildevand i tasken. Vi synes grebet af en kollektiv frygt for dehydrering, men frygten for dehydrering er udtryk for hjernevask.
En af fabrikanterne af sportsdrikke skriver således på sin hjemmeside: »Din hjerne ved sikkert en masse. Men den ved ikke, hvornår du er tørstig. Når du motionerer, er du nødt til at drikke, før du bliver tørstig – ellers kan du ikke præstere«. Og: »For at undgå dehydrering skal du drikke før, under og efter din sport«.
Sandheden er, at vores tørstmekanisme og væskebalance er fint regulerede. Hvis vi sveder og mister væske, opfatter hjernens hypothalamus den begyndende dehydrering og sender signaler til andre dele af hjernen, så følelsen af tørst stimuleres. Derfor vil vi i langt de fleste tilfælde føle tørst og drikke, når vi mangler væske.
Hvis man følger reklamerne og drikker mere, end nyrerne kan nå at udskille, falder natrium-koncentrationen, og det kan føre til konfusion og i sjældne, men værste tilfælde medføre hjerneskade.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind