Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Udokumenteret. Nye sundhedskoncepter har ikke altid evidens som grundlag for gode råd, skriver Bente Klarlund. Tegning: Mette Dreyer.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Populære sundhedskoncepter kan være helt uden dokumentation

Somme tider fastholder vi et synspunkt, selv om vi godt ved, at det er forkert.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gennem årene har jeg både været vidne til og deltaget i mange ophedede diskussioner om livsstil. Ikke så sjældent er scenen for en sundhedsdebat sat som en kamp mellem to modstandere. Hvis man ikke er for, så er man imod. For eller imod stenalderkost? For eller imod dyrere cigaretter? For eller imod rødvin? For eller imod fedtskat?

LÆS ARTIKEL

En for eller imod-opstilling kan være underholdende, men medfører ofte, at man som debattør ender med at forfægte et synspunkt, som om sandheden var et enten-eller, mens et både-og eller et hverken-eller måske havde givet nuancerne.

Fravær af dokumentation
Da den udkom for nogle år siden, opnåede bogen ’Kernesund familie’ stor popularitet i visse dele af befolkningen. Der var tale om en række fornuftige anvisninger, hvad angår mad og motion, men for nogle af rådenes vedkommende var der totalt fravær af dokumentation.

Alligevel fandt dette livsstilskoncept en enorm opbakning og dannede for en periode nærmest sin egen menighed.

Det er velkendt, at et menneske eller en gruppe af mennesker kan blive grebet af argumentresistent standpunktsklamring – på engelsk escalation of commitment. Det er et interessant fænomen, og det forekommer ikke kun i sundhedsdebatten.

Efter en aggressiv budkrig endte Robert Campeau med at købe stormagasinet Bloomingdales for 600 millioner dollar mere, end det var værd. The Wall Street Journal bemærkede, at »det handler ikke længere om prisen, men egoer«, og Campeau gik kort tid efter konkurs. Jo mere man har tabt på rouletten, desto større indsats.

Vil ikke tabe ansigt

Har man forfægtet et synspunkt, som viser sig at være forkert, er det rationelt at rette ind og tage et nyt standpunkt, men i stedet vælger vi ikke så sjældent at forsvare det irrationelle for ikke at tabe ansigt. Der kan være både psykologiske og materielle årsager.

LÆS OGSÅ

Hvis et firma har investeret store summer i et produkt, der viser sig at have ringe effekt eller uønskede virkninger, kan man forsøge at fastholde, at produktet har visse kvaliteter, også selv om det er imod bedre vidende.

Hvis der i en gruppe er bare en enkelt stærk eller karismatisk person, der har særlige grunde til at opretholde et irrationelt synspunkt, kan man opleve, at der i hele gruppen sker en eskalering af den stædighed, hvormed et synspunkt fastholdes.

Der er mange afsendere og mange skjulte dagsordener, når det gælder sundhed. Et slogan som ’Du er, hvad du spiser’ har appel ikke kun til forbrugeren, men også til producenten.

Sundhed er et stort kommercielt marked, og det er vigtigt at notere sig afsenderen af et sundhedsbudskab og ikke udvikle resistens over for forskningsbaserede argumenter, selv om de såkaldt uvildige og objektive forskere kan være uenige.

Sundhedsdebatter burde ideelt være udveksling af viden og synspunkter og ikke handle om at vinde. Der er nemlig mange veje til et sundt liv.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden