Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Thomas Borberg (arkiv)
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlunds klumme: Alkohol og tidlig død følger en 'J'-formet kurve

Vin har været nydt i tusinder af år. Med mådehold kan man leve længe med alkohol.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I disse dage er min morgenløbetur henlagt til Piemonte i Norditalien.

Her er utroligt smukt. Man løber ud og ind mellem vinrankerne i et særdeles bakket terræn på et underlag, der består af kalkholdig mergel, et meget veldrænet og frugtbart voksested for nebbiolo, der er druen i Barolo og Barbaresco.

Druenavnet kommer af nebbia, der betyder tåge. Nebbiolo modner som den sidste druesort, når efterårstågen allerede har sænket sig over vinmarkerne. Det er en krævende drue, så det er nok ikke uden grund, at Barolo omtales som ’kongernes vin og vinens konge’. Nebbiolodruen har noget frugt over sig, noget blomme og noget kirsebær, når den er ung. Når den bliver gammel, kan den angiveligt udvikle lidt trøffelsmag. Det skal nok være rigtigt, for trøflerne hører jo også hjemme i Piemonte.



Der er en masse snobberi i det med de fine vine, men jeg hygger mig med at læse om det. Jeg har nørderiet med hjemmefra, men ikke interessen for vin. Jeg hørte ganske vist om vinen henne i søndagsskolen. Det var historien om Jesus, der lavede vand til vin ved brylluppet i Kana. Vinen var sluppet op, og Jesus gjorde et af sine undere.

Han lavede ikke bare vand til vin, men til en særligt god vin, der fik gæsterne til at spørge, hvorfor den bedste vin ikke var blevet serveret først, som man plejer, men sidst, hvor gæsterne var fulde.

I søndagsskolen blev teksten frit tolket derhen, at Jesus tryllede vand til saftevand. Det var et forsøg på at få Bibelen og afholdsløftet til at hænge sammen. Man har forsøgt at forklare underet i Kana med, at der var tale om ikke-gæret vin, altså vin uden alkohol. Men den holder ikke. Vin omtales både i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, og en af mange udlægninger er, at vin symboliserer glæde.



I disse feriedage reflekterer jeg over, hvor megen viden og flid der ligger i at frembringe god vin, og hvor indvævet vinen er i vores kulturelle baggrund.

Alkoholindtagelse er også tilpasset vores biologi, idet vores organisme gennem evolutionen er udstyret med specifikke enzymsystemer til alkoholnedbrydning. Mennesket har levet længe med vinen, men det kræver noget så vanskeligt som mådehold at leve længe med denne drik. Sammenhængen mellem alkohol og tidlig død følger som bekendt en ’J’-formet kurve.

Personer, der drikker små mængder alkohol, indtaget jævnt over tid, lever i gennemsnit lidt længere end personer, der intet drikker. Stort indtag af alkoholiske drikke forkorter derimod livet og kan medføre afhængighed, sygdom og social nedtur.



Vi følger livsnyderruten godt hjulpet på vej af forfatteren og italienskenderen Anders Grøndal, som i en af sine bøger skriver: »Denne rejse er ikke en slankeferie. Vi tager af sted for at nyde livet i fulde drag. For at samle ganeglæder og øjenfryd. Og for at forlænge livet ved at fylde smag, kultur og stemning ind i hver eneste dag«.

Se, det er et vigtigt bud på middellevetiden. Man forlænger livet, når hver dag fyldes med glæde. God ferie.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden