Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: THOMAS BORBERG
Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Træn hjernen og bliv bedre til at huske

Vedligeholdelse er vigtig for både musklerne og hjernen.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så sker det igen. Jeg møder en mand på gaden. Han henvender sig til mig med venlighed og genkendelighed: »Hej Bente, det er godt at se dig«.

Jeg forsøger fortvivlet at huske, hvad det nu er, han hedder. Vi står og snakker sammen, mens jeg sveder: Det er så pinligt. Jeg kan simpelthen ikke huske hans navn. Vi skilles og cykler hver til sit. Jeg er lidt nedslået. Det er ikke første gang, det sker. Er det truende Alzheimers? Jeg cykler videre og tænker på noget andet, og så dukker navnet op.

LÆS OGSÅ Forfatteren og lægen Henning Kirk skriver om begrebet at glemme navne i ’Huskebogen’. Det kommer hyppigere med alderen, men er ikke nødvendigvist et udtryk for demens. Lav koblinger Er det da, fordi min hjernes kapacitet er begrænset, og har Homer fra Simpsons ret, når han banker på sit hoved og siger, at hver gang noget nyt skal ind, må noget gammelt ud? Nej, vores hjernekapacitet er stor nok til at huske alle de navne, vi kommer i kontakt med. Vi møder nye navne i skolen, under uddannelse, på job, i fritiden. Der er børnenes venner og deres forældre og alle dem på vejen – og så er der navnene på alle de personer, vi læser om, hører om og ser i fjernsynet.

Der er tusindvis af navne, men der er angiveligt plads til dem alle i hjernens register. Vi skal bare kende registeret, og der er nogle teknikker, vi kan tage i brug. Det er nemmere at huske navne, som betyder noget, f.eks. Rosa og Viola, der giver associationer til blomster. Hvis man kan koble et navn til en farve eller et billede eller f.eks. give navnene en bestemt plads i et hus, er de nemmere at huske. Jens er over døren, Dorte i vindueskarmen osv.



Vi husker også navne, der bliver gentaget. Selv demente mennesker i USA kan huske navnet Kennedy. Amerikanerne gentager ofte ens navn, når man bliver præsenteret. Det er måske en god vane. Når man kommer ned i fitnesscenteret og tjekker ind, kan man opleve at en person ved skranken, som man slet ikke kender, møder en med et ’Hej Bente, hvordan går det, Bente, nå, du skal træne i dag, Bente, skal du lige have et håndklæde, Bente?’. Det virker kunstigt på mig, men det er en måde, hvorpå vi kan træne hjernen til at huske.

Øvelse gør mester

Man kan øve sig i at huske både navne og andet. Man taler om kognitiv fitness. Både når det gælder musklerne og hjernen, er vedligeholdelse vigtig: use it – or lose it. Ved hjælp af forskellige former for hjernegymnastik kan man forbedre de kognitive evner. Det drejer sig om opmærksomhed, indlæring, hukommelse og problemløsning.

LÆS OGSÅ For at kunne lære noget nyt er det nødvendigt at være opmærksom, og her er det vigtigt, at man ikke er træt. Træthed kan skyldes manglende fysisk form. På den måde er fysisk fitness en forudsætning for opmærksomhed og dermed kognitiv fitness. Man kan lære nyt gennem hele livet. Og det er vigtigt at bruge den viden, man har erhvervet. Krydsord, bridge, sudoku og skak stimulerer hjernen mere end bankospil, men sidstnævnte er bedre end ingenting og kræver faktisk en vis form for skærpelse af opmærksomheden. Hvis du gerne vil blive med at huske, så husk, at der er gode trick at hente i ’Huskebogen’.



FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden