Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Benkramper. Natlige kramper kan afhjælpes ved at aktivere benmuskler inden sengetid.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klarlund: Natlige kramper i benene er stadig lidt af et mysterium

Man kender ikke årsagerne til, at kramper i benene opstår.

Klarlunds brevkasse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jørgen: Jeg får tit ret voldsomme kramper i mine lægmuskler om natten.

Om sommeren passer jeg min kolonihave, og om vinteren går jeg til fitness en gang ugentligt og af og til til svømning. Jeg går jævnligt en tur på en times tid.

Jeg er 77 år gammel, og mit bmi er 26,7.

Bente Klarlund Pedersen:

Kramper i benene, oftest lægmusklerne, opstår typisk uden forudgående tegn eller symptomer.

Hos nogle er der tale om forbigående kramper og efterfølgende ømhed, hos andre kan kramperne og ømheden vare ved i hele døgn. Kramper i benene forekommer oftest, når kroppen er i hvile, og ofte som natlige kramper.

Natlige kramper, som du oplever det, er næsten altid ufarlige, men kan forstyrre nattesøvnen, hvilket naturligvis kan belaste dagligdagen.

LÆS ARTIKEL

På trods af symptomets hyppighed kender man ikke årsagerne til, at kramper i benene opstår. Man ved dog, at kramperne ofte kommer som følge af motion, graviditet eller høj alder.

Herudover ved man, at benkramper ofte findes ved f.eks. platfod, upassende fodtøj, løb, høj kropsvægt, fysisk inaktivitet, dehydrering, stort alkoholforbrug, diabetes, åreforkalkning i benene, skrumpelever og blyforgiftning.

Benkramper kan opstå som bivirkning til forskellige typer medicin, f.eks. vanddrivende medicin, blodtryksmedicin og kolesterolsænkende medicin. Lave niveauer af visse mineraler (især calcium, kalium, natrium og magnesium) kan måske være medvirkende til, at man får kramper i benene.

Omkring 30 pct. af alle over 60 år og 50 pct. af alle over 80 år oplever regelmæssigt kramper i benene.

Teenagere har også en tendens til at få kramper i benene. Professionelle sportsfolk og andre meget fysisk aktive mennesker, hvis aktiviteter involverer brug af benene, får også ofte benkramper.

Ejendommeligt nok finder man også lægkramper hos personer, der er meget stillesiddende. Der er ingen forklaring.

Hvis årsagen er en sygdom, må behandlingen naturligvis rettes mod denne. Men i langt de fleste tilfælde kender man ikke årsagen.

Man kan eventuelt prøve massage, udstrækning, varme, udskiftning af fodtøj, gå lidt omkring og vippe med foden samt sørge for at drikke rigeligt.

Hvis man især lider af natlige kramper, kan man forsøge at aktivere sine benmuskler inden sengetid ved at gå rundt, løbe let på stedet eller tage en stille tur på træningscyklen.

Man må snakke med sin læge, hvis kramperne invaliderer dagligdagen, eller hvis man oplever muskelsvaghed sammen med kramperne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden