Spørgsmål: Kan du ikke skrive noget om at spise ’antiinflammatorisk’? Svar:
Både det vi spiser, men også vores livsstil i øvrigt, kan virke som en irritation på kroppen og give anledning til inflammation (betændelse). Det gælder f.eks., hvis man udsætter kroppen for rygning, mættet fedt eller fysisk inaktivitet. Omvendt kan man dæmpe inflammationen ved at spise rigtigt, drikke moderate mængder vin og være fysisk aktiv. Tidligere anså man immunsystemet for primært at spille en rolle i bekæmpelsen af infektioner. I dag ved vi, at den del af immunforsvaret, som danner inflammation, er en helt central aktør i mange kroniske sygdomme.
LÆS ARTIKEL Begreberne betændelse og inflammation bruges synonymt og betegner kroppens reaktion på en irritation. Den sunde krop vil reagere på en infektion eller andre former for irritation, fremkaldt f.eks. af en kemisk, fysisk eller traumatisk påvirkning, ved at starte en inflammation. Ved inflammation frigives en række stoffer, såkaldte cytokiner, som hidkalder hvide blodlegemer til det beskadigede væv. De hvide blodlegemers opgave er at bekæmpe årsagen til inflammationen og begrænse skaden. Det inflammatoriske respons er et toægget sværd. Kroppens evne til at reagere med inflammation er helt central for menneskers overlevelse. Hvis man har nedsat evne til at lave inflammation, kan man ikke bekæmpe infektioner.
LÆS ARTIKEL
Men den inflammatoriske reaktion kan blive så kraftig, at kroppen kollapser. Det er kendt, at et kraftigt akut inflammatorisk respons kan slå ihjel. Men nu ved vi, at også den lette, kroniske inflammation kan slå ihjel på længere sigt. Mange kroniske sygdomme er ledsaget af vedvarende betændelse. Det gælder type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, visse cancerformer og demens.
Kronisk inflammation kan påvirke stofskiftet og være en direkte årsag til insulinresistens, som er en forløber for type 2-diabetes. Kronisk betændelse kan også føre til forstyrrelser i fedtstofskiftet og dermed åreforkalkning, den kan forvolde skade på hjernecellerne og føre til demens, og kronisk betændelse kan stimulere kræftcellers vækst.
LÆS ARTIKEL
Kosten kan virke enten inflammatorisk eller antiinflammatorisk. Det mættede fedt påvirker kroppens celler, så de starter en inflammation. Det umættede fedt, ikke mindst omega 3-fedtsyrer (fiskeolie) har derimod antiinflammatoriske effekter, ligesom eksempelvis mandler, nødder, fisk, avokado, olivenolie og rapsolie. Frugt og grønt og anden kost med antioxidative egenskaber vil også virke antiinflammatorisk.
Rygning medfører, at man konstant har en let kronisk inflammation, som blandt andet tærer på musklerne. Derfor har rygere mindre muskelmasse og mere fedt end ikkerygere og vejer i gennemsnit mindre end ikkerygere. Omvendt medfører rygestop, at man ret hurtigt får banket inflammationen ned. Som følge af inflammationen har rygere oftere insulinresistens end ikkerygere.
Alkohol virker antiinflammatorisk, og det skyldes, at alkohol hæmmer immunfunktionen, hvorved man også opnår en generel antiinflammatorisk effekt. Det kan altså være hensigtsmæssigt at indtage alkohol i små mængder. Store mængder alkohol medfører imidlertid en så kraftig svækkelse af immunsystemet, at det øger risikoen for alvorlige infektioner.
